Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Snorre i Reykholt af Sigurdur Nordal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SNORRE I REYKHOLT
Det har længe været en herskende mening, at næsten alle de bedste
islandske slægtsagaer var skrevet før eller omkring 1200. Hvis dette var
rigtigt, var slægtsagaen naaet til sine højder længe før kongesagaen. Snorres
sagakunst var isaafald ikke nogen original bedrift. Han havde simpelthen
overført slægtsagaens fortællekunst paa kongesagaen. Nu er vi
efterhaan-den ved at komme til klarhed over, at denne datering er helt fejlagtig.
Kun et par slægtsagaer kan med nogenlunde vished sættes til tiden før 1220.
Forholdet mellem de to genrer er lige det omvendte af, hvad man har antaget.
Kongesagaerne baner vej for slægtsagaernes nedskrivning, og under de førstes
indflydelse bringes de sidste til fuld modning. Dette sker netop først med
Snorres Egils saga. Og skønt slægtsagaen senere kan opvise andre værker,
der i visse henseender er lige saa eller endogsaa mere glimrende (Hrafnkels
saga, Njála), saa staar Egils saga stadig som den slægtsaga, hvor historisk
indsigt og skildrende kunst er forenet i den største harmoni. Ingen anden
slægtsaga er i virkeligheden skrevet af en stor historiker.
Endelig har man ikke gjort sig fuld rede for Snorres indflydelse paa
samtidens og eftertidens litteratur, fordi man har set forfatteren altfor isoleret
fra hans milieu. Der er noget rørende i at tænke paa, at en ypperlig lærd kan
sidde ved sit skrivebord og ud fra en møjsommelig sammenligning af
teksterne bevise, at Snorre ikke har kendt Egils saga, men at lighederne med
Heimskringla beror paa fælles kilder. Lad os antage, at sagaen er fra
«om-kring 1200», og at Snorre ikke er forfatteren. Saa skulde den altsaa i
henimod 30 aar være forblevet skjult for Borgarfjordens hersker, Egils
frænde, bogsamleren, som fra alle andre kanter af landet hentede, hvad han
havde brug for. Men Egils saga ser ellers ikke ud til at være skrevet af en
troglodyt. Alligevel liar man haft øjnene langt mere aabne for, hvad Snorre
har modtaget end, hvad han har givet igen.
Tænk paa Reykholt i aarene 1206—36, hvor landets rigeste høvding, mest
alsidigt kultiverede og rigest begavede forfatter, holdt sit hof, ikke bare af
huskarle, men af skjalde og lærde mænd. Dette sted maatte blive det
litterære centrum i landet i langt højere grad end Odde og Haukadal, Tingeyrar
og Helgafell. Aldrig før eller senere har en saa rigt udrustet personlighed
holdt alle vor litteraturs traade i sin haand.
124
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
