Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den økonomiske Udvikling i Sønderjylland efter Genforeningen med Danmark af P. A. Callø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING I SØNDERJYLLAND
Køernes Mælkeydelse dalede til et Minimum, og Leveringen af Mælk til
Mejerierne ophørte næsten helt. Til Gengæld blev der kærnet flittigt paa
Gaardene, skønt Hjemmekærning var forbudt. Paabudene og Forbudene
var saa mange og saa strenge, at de ikke kunde overholdes; derfor gik
Lovløshed, Bestikkelse og Smughandel i Svang.
For den forpinte og udmarvede nordslesvigske Befolkning blev
Genforeningen med Danmark i mere end én Forstand en Forløsning. Den
bragte os ikke alene Opfyldelsen af vort nationale Haab, i Danmark
ventede vi tillige at finde Fred og Hjælp til at læge de Saar, som Krigen
havde slaaet. Men allerede inden Genforeningsdagen oprandt, begyndte de
økonomiske Forskydninger at gøre sig gældende, som skulde berede os
store Vanskeligheder og Skuffelser i den følgende Tid.
Den tyske Marks Værdi var allerede dalet en Del under Krigen. Paa
Vaa-benstilstandsdagen den 11. November 1918 noteredes 100 Mark paa
Københavns Børs til 52 Kr., og i de følgende Maaneder faldt Vekselkurserne paa
Hamborg uafbrudt. Paa Afstemningsdagen den 10. Februar 1920 var
Markkursen helt nede paa 7,25. Dette katastrofale Fald i den tyske Valutas
internationale Værdi affødte en Markspekulation, som i overordentlig Grad har
forøget de Tab, Landsdelen kom til at lide paa Markens Sammenbrud.
Denne Spekulation var ikke noget særligt for Sønderjylland, Alverden
spekulerede jo i Mark i de Dage. Men i Sønderjylland laa Forholdene
saaledes, at Befolkningen, selv om den ikke ønskede at spekulere, var nødt
til at tage Stilling til Spørgsmaalet om Markens fremtidige Værdi,
Kreditorerne for saavidt muligt at redde Værdien af de i Marktilgodehavender
anbragte Formuer, Debitorerne for at benytte en gunstig Lejlighed til
Omsætning af Gælden fra Mark til Kroner. Men fælles for Kreditorer og
Debitorer var den Tro, som danner Baggrunden for hele Markspekulationen,
at Markkursen atter vilde rette sig, naar Tyskland kom til Kræfter efter
Krigen. Kreditorerne kunde ikke bekvemme sig til at lade deres Mark
omveksle til Kroner efter Dagens Kurs, og overfor Risikoen ved at beholde
de tyske Penge stod Forventningen om, at Danmark ved en Valutaregulering
vilde holde dem skadesløse for de Tab, som de maatte komme til at lide
paa deres Markfordringer.
170
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
