- Project Runeberg -  Nordens kalender / 1937 /
172

(1931-1938)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den økonomiske Udvikling i Sønderjylland efter Genforeningen med Danmark af P. A. Callø

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING I SØNDERJYLLAND

store Tab. Man regner med, at Afløsningen af Markgæld ved Hjælp af
Kroneveksler er sket til Kurser, hvis Gennemsnit ligger noget over 30.
Men Genforeningen trak ud, og Vekslerne maatte Gang paa Gang fornyes
til høje Renter, inden de hen paa Efteraaret 1920 kunde omdannes til
Kreditforeningslaan. Da tilmed Kurserne paa Kreditforeningsobligationer i
det første halve Aars Tid var ugunstige, blev Udbyttet af Gældens
Konvertering til Kroner ikke nær saa fordelagtigt for Debitorerne som ventet. De
tilbagebetalte Markbeløb strømmede ind i Sparekasser og Banker, hvor der
ingen Anvendelse var for dem, og her blev de staaende, indtil de var
værdiløse. Den sidste Ende af Marktabet, hvortil der ikke svarede en Fortjeneste for
Laantagerne, da deres Markgæld var afløst, blev et Nettotab for Landsdelen.

Grunden til den økonomiske Nedgang, som har ramt Sønderjylland efter
Genforeningen, var altsaa lagt forud for denne. Krigen havde omdannet en
Del af Realkapitalen til Pengekapitaler, og disse gik senere tabt ved Markens
Sammenbrud tilligemed alle andre Markformuer, som var anbragt i Laan,
Obligationer eller Indskud i Banker og Sparekasser. I Sammenligning med
disse uhyre Tab har Debitorernes Fortjeneste paa Omsætningen af
Markgælden været relativ ringe, og hvad der er reddet af Markformuer ved
Anbringelse i Varer, er saa lidt, at det ikke er værd at nævne. Den
almindelige Vareknaphed i Tyskland og Varernes daarlige Kvalitet gjorde det
praktisk talt umuligt for almindelige Mennesker at benytte denne Udvej.
Det var kun Købmænd, der kunde bjærge lidt paa den Maade.

Blandt de Spørgsmaal, som den danske Lovgivningsmagt kom til at
beskæftige sig med i Anledning af Genforeningen, var Valutaproblemet
vel nok det vanskeligste. Spørgsmaalets Løsning forberedtes af et af den
nordslesvigske Vælgerforening nedsat Udvalg, og til at begynde med tænkte
man sig nærmest en Ordning i Lighed med den, der blev gennemført af
Frankrig i Alsace og Lorraine, d.v.s. en Omregning af Gæld og
Tilgodehavender til Parikurs og en Omveksling af Kontanter paa Statens Bekostning
til samme Kurs. Men der var den store Forskel paa Frankrigs og Danmarks
Stilling til Valutaproblemet i de genvundne Landsdele, at Alsace og Lorraine
blev taget i Besiddelse af Franskmændene umiddelbart efter
Vaabenstilstan-den, medens Nordslesvigs Indlemmelse i Danmark først skete IV2 Aar senere.

172

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:04:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordkal/1937/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free