Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den økonomiske Udvikling i Sønderjylland efter Genforeningen med Danmark af P. A. Callø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING I SØNDERJYLLAND
Karakter, man tyede til: Akkord og Moratorium, Henstand med
Terminsydelser og Konvertering af Kreditforeningslaan. Var Sønderjylland haardest
ramt, saa finder vi til Gengæld her den mest intensive Udnyttelse af alle
Kriseforanstaltninger, og sideløbende med disse blev der ydet en særlig
Hjælp til de sønderjydske Landbrugere i Form af en Rentelettelse for II.
og III. Prioritets Laan. Nu begynder Krisens Tryk atter at vige, og naar man
tager et Overblik over Valpladsen for de sidste Aars økonomiske Kampe,
maa det erkendes, at Ofrenes Antal er forholdsvis ringe. I de allerfleste
Tilfælde er det lykkedes at holde Familien ved Ejendommen.
Under Krisen har «Bevægelserne>> oplevet en Renaissance, og Tyskerne
har fortsat deres Bestræbelser for at udnytte de økonomiske Vanskeligheder
politisk. Naar Sønderjyllands Kreditforening eller Sønderjydsk
Hypotek-laanefond maa sætte en Månd fra Ejendommen, gøres det danske Styre
ansvarlig derfor. Men at Vogelgesang har sat forholdsvis mange flere
Landejendomsbesiddere paa Gaden end de danske Realkreditinstitutter, tales der
ikke om. «Kreditanstalt Vogelgesang» og Datterselskabet
«Höfeverwaltungs-gesellschaft» ligger inde med henved 100 overtagne Gaarde foruden enkelte
mindre Arealer. Ejendommene opmagasineres med fremtidig Udstykning for
Øje; man haaber ad denne Vej med Tiden at opnaa tysk Flertal i adskillige
Sogne langs Grænsen og dermed et Grundlag for Kravet om Grænseflytning.
Tyskernes Pennefører paa det økonomiske Omraade er den i
Sønderjylland hjemmehørende tyske Nationaløkonom Dr. Lorenz Christensen.
Efter hans Opfattelse skyldes Vanskelighederne i Grænselandet i
Hovedsagen tre Aarsager, nemlig Valutareguleringens Utilstrækkelighed,
«Krone-laanssvindelen» i 1919 og den forfejlede danske Valutapolitik. Han har
dannet sig den Teori, at Kronelaanene i Tiden mellem Vaabenstilstanden og
Genforeningen ikke skyldes de sønderjydske Debitorers Efterspørgsel men
de danske Bankers Bestræbelser for at vælte Tabene ved Markspekulationen
over paa Sønderjylland. Dermed forbandt man efter Doktorens Mening
tillige den Hensigt at ruinere de sønderjydske Landmænd for at bringe dem
i Afhængighed af den jødiske Højfinans.
Det vilde føre for vidt og næppe være Umagen værd at imødegaa denne
Kritik. Det vil være tilstrækkeligt at citere et Par Sætninger af Dr. Christen-
179
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
