- Project Runeberg -  Nordens kalender / 1937 /
210

(1931-1938)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skandinaver i Hollandsk Indien af Johan Wøller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKANDINAVER I HOLLANDSK INDIEN

bevarer Resterne af en gammel og forfinet Kultur, til Dajakske
Hovedjægere i Central-Borneo, eller til menneskeædende Papuaer paa Ny-Guinea,
er Springet større end mellem en Svensker og en Portugiser. Javanerne og
de egentlige Malajer er Mohamedanere, Balineserne bekender sig til en
meget forvansket Hinduisme, paa Molukkerne findes en Del Kristne, men
Resten er endnu Animister og Fetichister. Det hele er en Verden for sig,
broget og fuld af «all sorts», som hører med til at danne en Verden, og
i Virkeligheden har denne Verden maaske kun to Ting fælles, — det
ækvatoriale Øklima, og det hollandske Styre. Klimaet har i den historiske Tid
formodentlig ikke forandret sig, men det hollandske Herredømme begyndte
først ca. 1620 med et Par Faktorier i Vestjava og har senere ganske
langsomt bredt sig over hele det uhyre Arkipel. Endnu i Begyndelsen af dette
Aarhundrede var den hollandske Magt faktisk kun etableret og effektiv paa
Java, Dele af Sumatra og Celebes, paa de gamle Krydderøer Molukkerne,
og forøvrigt indskrænket til spredte Besætninger og en mere eller mindre
virkningsfuld Kontrol med de talrige indfødte Sultaner og Radjaer, der
regerede deres Lande og Øer efter gammel, om end ikke altid god Skik.

Under Guvernørgeneral van Heutz, som sad paa Vicekongens Trone i
Buitenzorg 1904—09, blev ved en Række kraftigt gennemførte
Militær-Aktioner praktisk talt hele Arkipelet erobret paany og nu bragt under
fast og ordnet Styre. Mange Steder overlod Hollænderne vel endnu de
gamle Herskere en betydelig Magt, men overalt under nøje og vaagen
Kontrol af hollandske Embedsmænd og Officerer. Og hermed var Grunden
lagt til det uhyre økonomiske og tekniske Opsving, som i den sidste
Menneskealder har forvandlet Hollandsk-Indien fra en forholdsvis lidet kendt
og lidet betydende Afkrog til en vigtig Faktor i Verdensøkonomien.

Den Bedrift, Hollænderne her har udført, vidner om en forbavsende
Kraft og Maalbevidsthed, en administrativ og organisatorisk Evne, der er
ganske enestaaende i vor Tid. Om det i det lange Løb vil vise sig at have
været virkelig fremsynet at forvandle et tropisk, primitivt Agerbrugsland
til en hypermoderne Stat, — bevidst at fremtvinge nye Krav til Livet,
forhøje Levestandarden enormt hos et økonomisk uudviklet Folk, — det er
et andet Spørgsmaal, som mange Hollændere nu begynder at stille sig selv.

210

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:04:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordkal/1937/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free