Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Islændernes Fiskeri af Arni Fridriksson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISLÆNDE ENES FISKERI
ideelt Samarbejde. Arbejdet gaar særdeles raskt fra Haanden, maaske
hver Time hives Trawlen op, og Fangsten hejses med Maskinkraft ind
paa Dækket. Ofte er den saa stor, at den maa deles flere Gange, inden den
er indenfor Rælingen. Trawlen maa øjeblikkelig ud igen, hvis den er klar;
men er den revnet, maa den af dertil trænede Fagmænd repareres med det
samme, eller, hvis det tager for lang Tid, ma en ny «slaas under». For det
første Bud lyder: «Fiskeriet maa ikke standse.» Mens Trækkene staar paa,
har Mandskabet travlt med at sortere Fangsten, dels efter Arter, — og der
er ofte mange Fiskearter — dels efter Fiskens Størrelse. Man bestræber sig
for at præparere Fangsterne specielt for det Marked, man venter vil aftage
dem. Man specialiserer sig oven i Købet med Hensyn til, hvilke Arter der
fiskes, alt efter i hvilket Land, eller maaske i hvilken Havn man ønsker at
«lande>>. Endvidere har man daglig traadløs Forbindelse med en Mængde
andre Trawlere. Man ved nogenlunde Besked med hvad de fisker, og
hvor-naar de «lander» deres Fangst, for det er yderst vigtigt at komme til Markedet
med de rigtige Fiskearter og paa den rigtige Dag. Hertil hjælper Radioen,
som Telegrafisten vaager over, ikke mindre end sin Telegraf.
Havde Turen paa vor Trawler været henlagt til en anden Tid af Aaret,
f. Eks. Marts, vilde den have formet sig noget anderledes. Saa vilde
Hovedvægten være blevet lagt paa Torskefiskeri, paa de rige Fiskebanker, hvor
den store islandske, og til dels grønlandske Torskebestand samles for at
gyde, og saa vilde Fangsten være blevet behandlet paa en ganske anden
Maade. Da var vi blevet Vidner til et Led i den islandske
Klipfiskproduktion. Saasnart Fangsten er paa Dækket, bliver Torsken (og de øvrige
Arter, der forhandles som Klipfisk) nakket, Indvoldene og Rygraden, indtil
Gattet, bliver taget ud. Derpaa bliver Fisken omhyggelig vasket og saltet,
og med visse Mellemrum, alt efter Forholdene, bringes den i Land, hvor
den bliver behandlet videre og til sidst eksporteret som Klipfisk, væsentlig
til Sydeuropa.
Det øvrige Torskefiskeri. Man kan passende skelne mellem tre
Hovedfiskerier: Torskefiskeriet, som foregaar med Trawl og Langline (det giver ogsaa
andre værdifulde Arter end Torsk, navnlig Trawlen), Sildefiskeriet, og
Snurrevodfiskeriet. Paa de store Linedampere foregaar Arbejdet paa en helt anden
222
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
