Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vor Samhandels Vilkaar af Anthon Vestbirk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anthon Vestbirk
Vor Samhandels Vilkaar
Nogle Betragtninger vedrørende de nordiske Landes
Produktion og Vareomsætning
I liver af de nordiske Landes Pavilloner paa Verdensudstillingen i Paris vil
man kunne se en dekorativ Skitse over Norden. Den er ens i alle Pavillonerne,
og nedenunder staar angivet, at de fem nordiske Lande: Danmark, Finland,
Island, Norge og Sverige tilsammen liar en Befolkning paa 16 Millioner og
en Udenrigshandel paa 45 Milliarder Frcs., d. v. s. at deres Andel i
Verdenshandelen er seks Gange saa stor som deres Andel af Jordens Befolkning.
Dekorationen er en Slags «Bindestreg» mellem de nordiske Landes
Pavilloner; den viser de Besøgende, at der her er en Gruppe af Lande, mellem hvilke
der er en saadan Tilknytning, at de finder det naturligt at give Udtryk for den
Rolle, som de — taget under eet — spiller i den internationale Samhandel.
Om Nordens Plads i Verdenshusholdningen har Direktør Chr. von Sydow
imidlertid gjort udførligt rede i en interessant Artikel i Nordens Kalender
for 1937, og dette Emne skal her kun omtales i det Omfang, det er
nødvendigt for den nærmere Forstaaelse af Handelsforholdet mellem de nordiske
Lande, idet dette ikke kan vurderes isoleret, men kun som et Led i disse
Landes hele økonomiske Struktur og samlede Udenrigshandel.
Men lad os begynde med at se paa de naturlige Hjælpekilder for
Produktionen, de Rigdomme, som Naturen har skænket hvert af vore Lande, og som
danner Grundlaget for den økonomiske Virksomhed.
Her har Danmark gennem Aarhundreder vel nok haft de fleste Fortrin.
Ikke blot er Klimaet mildere og Sommeren længere, men Jorden taget som
Helhed ogsaa mere frugtbar. Over tre Fjerdedele af Landet er opdyrket og
omtrent to Tredjedele under Plov. Intet Under derfor, at Danmark i en Tid,
hvor Menneskenes store Flertal levede af Jorden, og hvor andre Erhverv kun
spillede en forholdsvis ringe Rolle, maatte betegnes som et særligt begunstiget
Land. I Sammenligning med det maatte de øvrige nordiske Lande synes noget
72
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>