Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eventyret paa Heden af Markus Bjerre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eventyret paa Heden
end før. Og nu meldte sig en ny Plage: Sandflugten. Jorden var ved Brak
og Mergling bleven lettere, mere levende, befriet for det Senegræs, som før
boldt sammen paa den; naar den nu i Foraarstiden laa tilsaaet og tromlet,
og Pintsestormen kom, saa begyndte den forst svagt at støve, siden at ryge,
og snart var det, som bele Ageren stod paa Højkant med Støv og Muld og
Sand i en Sky mod Himlen. Naar Stormen lagde sig, kunde Bonden begynde
at saa paany, men da var Ageren ynkelig forringet. Men nu toner en
Skikkelse frem paa den jydske Hede, Oberstløjtnant Dalgas; og snart var lians
Navn ligesaa kendt af livert Barn paa Halvøen, som de Navne man lærte
udenad i Skolen; og det er maaske denne Mands største Bedrift, at ban
overvandt Bøndernes indgroede Mistænksombed til dem, der kommer med Krøs
i Brystet og venlige Lader. Hvad var det da, lian havde at bringe? Jo, det
var det Budskab, at denne Hedens Svøbe, Sandflugten, kunde bekæmpes ved
at plante Træer. Ligestraks har de ikke troet paa det; det er nok gaaet paa
Heden, som det gik her paa Øen, da enkelte Troende begyndte at plante
Gran og Fyr «Plante Trær paa Venø, ha, ha, ha!» Det var den bedste
Vittighed, de gamle Fiskere havde hørt længe, ha, ha, ha! Men Dalgas gav dem
en Anskuelsesundervisning, hvis Resultater ikke var til at komme udenom:
Han overrislede tørre Sandbrinker og skabte dem om til frodige Enge!
Sandelig, dette gik jo belt naturligt til! Jamen kanske saa ogsaa det andet kunde
være muligt, at der kunde gro Træer paa Heden. Det var dog et Forsøg værd!
Man begyndte saa smaat at plante, og det var virkeligt rigtigt, de kunde gro!
Men man aner ikke i Norges og Sveriges Dale saalidt som paa Fyn og Sjælland,
hvor længe det varer, før saadan nogle smaa Træplanter virkelig faar fat i
Næringen paa den stridige Hede, saa de ikke blot kan holde Livet, men ogsaa
gro i Vejret. Og Stormene rives og slides i dem, saasnart de pipper op over
Lyngen; de yderste Planter imod Vest maa lægge sig helt fladt henad Jorden
og sætte Ryggen imod, sende yderligt et Bundt Rødder ud imod Vest for at
stive sig af. Saa retter de sig langsomt, langsomt Tomme for Tomme, stadigvæk
med Ryggen øverst; men den næste Række har allerede en Smule Læ af
sin stærke, stædige Broder, og liver Række østover klarer sig en Smule bedre
end Formanden; de naar virkelig til at kunne gro næsten lige i Vejret.
For 50 Aar siden var man ifærd med at bygge Jyllands Mejerier. Før
den Tid gav Køerne næsten ingen kontant Indtægt paa EFedeegnene. Mælken
stod paa Hylder i Dagligstuen og drak Støv fra Lergulvet og Alkoverne, naar
160
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
