Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
li; FRA BERGEN TIL ALTEN.
Minder om Griffenfeldt er der saa godt som intet tilbage. Kun
det Vindue, der sad i hans Fængsel, og to rustede Jærnstænger,
Levninger af Vinduesgitteret — det er alt, hvad der er bevaret
af synlige Minder om den store Mand, som en barbarisk Tidsalder
indespærrede her. Det er, som om man havde gjort sig Umage
for at udslette hvert synligt Spor af den umenneskelige
Behandling, hvormed Griffenfeldt blev lønnet af sit Land og sin Konge.
Med taus Deltagelse betragtede jeg den lille Vindueskarm,
hvorigjennem han flk Solens Lys knap tilmaalt; jeg maatte røre ved
Jærnstængerne, der har følt Trykket af hans Haand og grusomt
indestængt saa mange, mange Tanker. Flere Gange har jeg i en
lignende Stemning staaet ved Kisten i den lille Kirke i Vær i
Jylland, hvori „Danmarks ulykkelige Kantsier" hviler; jeg tænkte
den Gang ikke paa, at jeg nogen Sinde skulde komme til at staa
paa det Sted, hvor man allerede i levende Live begravede en af
Danmarks største Begavelser, sin Tids lyseste Hoved. —•
Farten fra Trondhjem nordover er, især naar Veiret er
godt, en sand Fornøielsestur. Næsten hele den lange Vei gaar
Dampskibet indenskjærs, altsaa mellem Fastlandet og den store
Kjæde af Øer og Skjær, der garderer saa godt som den hele
norske Kyst. Selv i uroligt Veir. naar Havet udenfor raser vildt,
gaar Seiladsen herinde saa roligt for sig, som var man paa en
Flod. Kun naar en Gang imellem Skjærrækken slipper op, faar
man at mærke, at Nordhavet ikke er at spøge med.
Straks den første Dag fra Trondhjem har man et saadant
Stykke at passere; det er den berygtede Foldenfjord. Ikke
saa snart er vi ret ude for den sidste Pynt af Skjærene, før
Dampskibet begynder sine lystige Svingninger. Passagererne
skynder sig blegnæbbede ned i Salonen eller lægger sig plat ned paa
Dækket. Med et løftes man høiere og høiere, saa synes
Damperen at tabe Fodfæste, og nu gaar det nedad, nedad, saa det.
kribler i Byggen. Det knager og brager i alle Fortørninger.
Lamperne i Salonen svinger frem og tilbage, som om de var gale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>