- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
14

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

li;

FRA BERGEN TIL ALTEN.

Men i den lyse Sommertid, naar Himmel og Hav, Fjæld
og Fjord staar iklædte deres fagreste Dragt, da er Farten som
en Rhintur i stor Maalestok, kun at den varer lige saa mange
Dage som hin Timer. Det første Stykke fra Trondhjem er dog
endnu uden synderlig stor Afveksling; det er stadig det samme
Einerlei, som paa den sydligere Del af Kysten, Fjæld og Fjord,
Fjord og Fjæld. Men længer nordpaa bliver Landskabet mere
og mere storartet, Formerne mere og mere interessante. Grav
en Kanal tværs igjennem Schweiz og tag en Seiltur paa den, saa
faar De omtrent noget lignende som Farten lier langs Helgelands,
Lofotens og Finmarkens Kyster. Det er ikke længer den
afrundede Kuppelform, som er saa karakteristisk for Fjældpartierne
i det sydlige Norge: her hæver Fjældene deres gigantiske Former
dristigere op mod Himlen, her løfter de deres spidstakkede Tinder,
her aftegner deres Profiler sig saa skarptandede som Eggen af
en Sav. Hvert Skridt nordover bringer en ny overraskende
Fjældform frem for Øiet, snart bizar og eventyrlig, snart venlig
og smilende. Den ene klæder sig fra Taa til Top i Fyrrens
tætte, grønne Pelts, den anden nøier sig med Sneens skinnende
hvide Hætte paa den veirbidte Isse. Her styrter en skummende
Fjældbæk ned ad de bratte Sider, hist skyder en Isbræ sin
mægtige, grønblaaskinnende Arm majestætisk ned i Dalen.

Det ene Billede kommer og gaar efter det andet, 4—5
Dage igjennem, saa selv det hungrigste Øie vil kunne mættes.

Her kan der ikke være Tale om endog biot at opregne alle
de mange Seværdigheder, som i uafbrudt Følge passerer Revue;
kun nogle faa af de mærkeligste skal jeg omtale i Korthed.

Den første By, vi passerer efter Trondhjem, er Namsos.
Den bestaar af en lille, tæt Klump Huse omkring en stor Kirke.
Husene — som sædvanlig i norske Byer alle af Træ — ser nette
og pyntelige ud, Gaderne er brede og lige og overskærer
hverandre under rette Vinkler — alt en Følge af, at Byen i 1872
havde det Uheld eller Held at brænde op. Da der kun er 1700

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free