- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
49

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

49

Egne, hvor disse Uveir optræder langt hyppigere end hos os.
Man maa søge at bestemme, hvorvidt disse Perturbationer i
Deklination, Inklination og Intensitet indtræder samtidigt over
hele Jorden eller maaske kun over visse Dele af Jorden, eller om
de forplanter sig i visse Retninger hen over den. De magnetiske
Observationer er overordentlig vanskelige i de arktiske Egne, dels
fordi Magnetnaalen er saa urolig, dels fordi den horisontale
Intensitet er forholdsvis ringe, og dels endelig fordi Kulden generer i
saa høi Grad. De maa udføres i særegne, aldeles jærnfri Huse;
de absolute Bestemmelser i et Lokale for sig, og
Variations-bestemmelserne i et andet. I disse Rum maa man saa vidt
muligt søge at undgaa alle Luftstrømninger, hvad der er meget
vanskeligt i de arktiske Egne. De tre Variationsinstrumenter skal
iagttages hver Time hele Døgnet igjennem, og hver Observation
skal være et Middeltal af i det mindste tre Maalinger, da man
paa Grund af Naalens Urolighed ved at nøies med een Maaling
let kunde risikere at faa en temmelig unøiagtig Bestemmelse. To
Dage i hver Maaned, den 1ste, og den 15de, skal der desuden
observeres hvert femte Minut hele Døgnet igjennem, og paa hver
af disse „Termindage" er der en Time, hvor Observationerne
skal gjøres hvert 20de Sekund (et Forlangende, der kun kan
tilfredsstilles efter megen Øvelse), og hvor Observator, saa længe
han kan holde ud, maa iagttage uafladelig. Disse Fordringer
er stillede for særligt at kunne undersøge, hvorvidt
Perturbationerne er mere eller mindre lokale, og i denne Anledning er der
ogsaa taget den Bestemmelse, at der skal observeres ikke efter
lokalt Klokkeslet, men aldeles synkronisk, og man har dertil valgt
Göttingens Tid.*)

Næst efter de magnetiske Observationer vil
Nordlysiagttagelserne have størst Betydning. Herom skal der udførligt blive

*) Til Ihukommelse om, at det første energiske Forsög paa at udforske
Jordmagnetismens Mysterier i sin Tid udgik fra Göttingens to beromte
Professorer Gauss og Weber.

4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free