Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRA BOSSEKOP TIL KOUTOKÆINO.
fil
Der kommer i Skridtgang den ene efter den anden af de
belæssede Heste, hver ført af en Mand eller Gut fra Alten. Paa
den sidste i Rækken sidder jeg selv, ved min Side gaar
Kouto-kæino Lensmanden med Lappestok og Lappesko, forkortende mig
Tiden med hyggelig Passiar og med Meddelelser om den fjærne,
ensomme Afkrog, jeg drager i Møde.
Time gaar efter Time, medens vi passerer gjennem de låve
Birkes udstrakte Skovstrækninger. Ved Træernes Fod vokser
Grupper af vældige Paddehatte, næsten saa store som
Børneparasoller. Hist og her staar en broget Klynge af Smaablomster.
Sommerens sidste Børn. Aftensolens Straaler spiller med saa
varm en Tone paa det lysegule og rødgule Birkeløv.
Fjældstuen Gargia.
Efter at vi er komne forbi den enligt liggende Gaard Vina,
bliver Terrænet værre end nogen Sinde før. Det er ikke længer
Bakker, det er naturlige og temmelig ubekvemme Trapper i den
nøgne Stengrund, afvekslende med bløde, sumpede
Mosestrækninger. Det var derfor en sand Lettelse, da vi trætte efter den
besværlige Beise endelig i Skumringen naaede vort første
Nattekvarter, Fjældstuen Gargia.
Til Ordet Fjældstue havde jeg hidtil knyttet Forestillingen
om noget temmelig uhyggeligt, noget å la Lappegainme. Men i
Stedet for en ussel, tom og utæt Hytte fandt jeg til min
Overraskelse i Gargia et net og pynteligt lille Hus, indeholdende flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
