Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRA BOSSEKOP TIL KOUTOKÆINO. fil
Et stort Baal blev tændt, og omkring dette leirede vi os
alle, baade Lapper og Ikke-Lapper, Mænd, Kvinder og Børn.
En Kaffefabrikation i stor Maalestok tog nu sin Begyndelse. Vi
havde i alt 8 Kaffekjedler med, og hver blev sat adskillige Gange
over Ilden. Det er utroligt, hvor store Masser af denne Drik en
Lap kan skylle i sig.
Jeg maatte næsten tro mig hensat til en fjærn, fremmed
Verdensdel, naar jeg betragtede det eiendommelige og maleriske
Skue, vor Bivouak frembød i den mørke Aften. Den store røde
Lue med den høie, sorte Røgsøile i Midten, de mange forskjellige
Grupper omkring den i de brogede Dragter og med de
eiendommelige Ansigtstyper, hele den travle Virksomhed fer at tilfredsstille
Hungerens Krav — det havde været et prægtigt Sujet for en Maler.
Og hvor muntert gik ikke Samtalen i det fremmede,
besynderlige og klangfulde Tungemaal, som mine to norske
Reisefæller selvfølgelig var fuldt fortrolige med; hvilket Liv i de leende,
støiende, spøgende, spisende, drikkende Grupper!
Veiret havde hele Dagen set noget truende ud; tætte, graa
Skymasser havde forøget det triste, ensformige i Landskabets
Karakter. Men først som vi sad her omkring Ilden, begyndte det
at regne. Det var just ikke lystelige Udsigter til Natten.
Nu kunde en Toddy have smagt godt. Men vor lille
Beholdning af Kognak var des værre bleven opbrugt den foregaaende
Aften. Lensmanden og jeg havde rigtignok ofte i Løbet af Dagen
skottet forhaabningsfuldt hen til et mistænkeligt lille Anker, som
Handelsmanden førte med sig, men naar vi spurgte ham om
Indholdet, svarede han hver Gang, at det bare var — Malerolie.
Vi var overbeviste om, at han biot vilde gjøre Løier med os, og
trøstede os med, at vi om Aftenen skulde gjøre nøiere
Bekjendtskab med Ankerets Beholdning. Men Aftenen hengik,
Handelsmanden forblev ved sin Paastand om, at det bare var Malerolie,
intet andet, og da alle vore Forsøg paa at faa ham til at slaa
Hul paa Ankeret kun blev besvarede med det skrækkelige Ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
