Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOUTOKÆINO.
97
Fod kan vandre over den ene flade Bakke efter den anden, den
ene soni den anden: aldrig blander der sig i Sneens Knirken
under Dem nogen Lyd fra et levende Væsen paa Jorden eller i
Luften. De lytter efter biot en eneste Fugls Stemme eller
Vingeslag, De speider efter biot en eneste Bevægelse i al den livløse
Stilhed — De lytter og speider forgjæves, Deres Aandedræt er
den eneste Lyd, der naar Øret, de tilsneede Bakkers ensformige
Linier det eneste Syn, der møder Deres Øie.
«
Koutokæino oin Vinteren.
I Syd ser De Lysningen, der bebuder den kommende Dag.
De venter og venter, den kommer ikke. Først naar Deres Uhr
viser henad Middag, lister Solskiven sig langsomt op over
Synskredsen, vandrer et lille Stykke hen ad Bakkerne langs Horisonten,
og siger derpaa atter Farvel, for næste Dag at gjøre et endnu
kortere Besøg.
Mørket breder sig ud over de ensformige Sneflader, næsten
førend De er færdig med Deres Middag. Stjærne titter frem efter
_______
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
