- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
130

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

130

OM LAPPERNE.

Under Guds aabne Himmel, uden andet Tag over sig, tilbringer
Fjældlappen sin meste Levetid. Hans Boliger, hans Telte,
beskytter ham ikke mod Veirliget, ikke altid mod Regnen om
Efteraaret, ikke altid mod Vinterens Sne, ikke mod Stormene. Sneen
fylder stundom hans Telt, Stormen kaster det stundom til Jorden.
Den sneklædte Vinterørken er Fjældlappernes Hjem, og her først
lærer man rettelig at kjende og retfærdigt at bedømme disse
Nordens Nomader, eller som de selv kalder sig, Fjældfolk. Det
høie Nords Nomadeliv paa Fjældet og i Ørkenerne, hvor de kan
vælge sig den Plads, der er bedst for dem og for deres Rener,
og for Resten kan gjøre og lade, som de selv behager, og hvor
ingen kan træde dem hindrende i Veien, i Forening med den
uafbrudte Kamp med Elementerne, fremkalder og udvikler en
Følelse af Frihed, Selvstændighed og Kraft, der igjen
nødvendigvis maa være ledsaget af en Følelse af indre og ydre
Velbefindende. Himmelhvælvingen med alle sine Lys, med alle sine
natlige Stjerner og Undere, der aldrig er unddraget Fjældlappernes
Øine, har givet dem et Sind modtageligt for religiøse Indtryk og
Følelser. Sommer og Vinter, Vaar og Høst drager Fjældlappen
om med sin Hjord, maa vogte den ved Dag og ved Nat; med
den er han opvokset, alle dens Medlemmer har han set opvokse;
Renerne er hans Arvegods, Nomade var hans Fader, Nomader
var alle hans Forfædre. For at vedligeholde og om muligt
formere sin arvede Eiendom, Hjorden, har Nomaden arbeidet og
vaaget, lidt og levet, som Bonden for sin arvede Fædrenejord.
Om Sommeren ser man rigtignok Fjældlappen vandre om paa
Ishavets Strande, men her, det ser man straks, er han kun en
midlertidig Gjæst, her er for ham intet blivende Ophold; her er
ikke Hjemmet, her indaander han ikke den friske, oplivende
Fjældluft. Livet paa Strandbredderne mellem de paa Hjælderne
ophængte døde, vindtørrede Fisk er ikke Livet mellem de muntre,
livlige Rener paa Fjældene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free