- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
138

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138

OM LAPPERNE.

og dræber begge; paa Skierne sætter han efter sin bortløbne
Ren, og paa dem foretager han utrolig lange Vandringer, naar
han følger sin Hjord eller besøger andre Egne.

Om Sommeren er Baaden for Elvelappen, til Dels ogsaa for
Fjældlappen en Ting af stor Vigtighed, da den muliggjør
Kommunikationen over de mange Søer og de lange Elve. Den mest
anvendte Form har jeg tidligere omtalt; den bruges næsten
udelukkende til Boning eller Stagning, sjælden med Seil. Sølapperne
er naturligvis som Kystens andre Fiskere fuldstændige Sømænd og
bruger Baade som disse.

En Færd op ad Elven paa en Elvebaad skildrer Stockfleth
paa omtrent følgende Maade. Med en 4—5 Alen lang Stang
eller Stage staar den ene af Lapperne i Forstavnen, den anden
i Bagstavnen, og Stagerne sættes mere ind under, end egentlig
ved Siden af Baaden. Øvede og behændige, som de er, støder
Lapperne rask og kraftigt Baaden frem, op mod Strømmen,
bøiende sig langt ud over Baadkanten, og med Knæerne støttede
mod Kantens indvendige Side. Naar Stangen er trukken op af
Vandet, bringes den ved en svingende Bevægelse atter fremad.
Under denne Stagning holder man sig saa nær som muligt ved
Bredden, hvor Elven ikke er saa strid og dyb, og hvor Stagen
saa meget lettere kan naa Bunden. Er flere Baade i Følge,
stages de, efter at de Stagendes første Hidsighed og Kappelyst
har sat sig, efter hverandre, i hverandres Kjølvand; thi i
Begyndelsen af Reisen gjælder det for hver Baad at blive den første
i Rækken, og Latter og munter Passiar ledsager denne
Kappestrid. Saadanne op ad Elven stagende Baade afgiver i klart
Solskin et livligt og behageligt Skue, navnlig for dem, der sidder i
de bageste Baade, og især, naar man har Solen i Ryggen;
Sollyset funkler i Vanddraaberne, der rinder ned ad de i uophørlig
og afvekslende Bevægelse værende Stager. Ved at trække Stagen
op af Vandet, taber den Stagende stundom Ligevægten, og falder
ud over Baaden og ud i Elven, til største Moro for alle de andre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free