Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
OM LAPPERNE.
til Egne, hvor de tidligere ikke er komne; at man aldrig kan
gjøre sin Ret gjældende lige over for den, der har forvoldt
Skaden, og følgelig heller aldrig faa nogen Erstatning. Lapperne
paa deres Side beklager sig over, at deres Omraade Aar for Aar
mere og mere indskrænkes; at de faa og trange Veie, som gjør
deres Vandringer til Kysten mulige, mere og mere afstænges; at
den Bosiddende skyder deres Rener, at hans Hunde farer ind i
og adsplitter Hjordene o. s. v. Hver af Parterne paastaar at
have Ret, og har det vei ogsaa. —
Til Slutning skal jeg endnu anføre de Ord, hvormed v.
Düben under et skildrer Lappernes Karakter; disse Ord er vistnok
saa træffende og udtømmende, at der hverken kan lægges noget
til eller trækkes noget fra. Han siger:
De er barnlige Vilde, med denne naive Blanding
af Godhed og Slethed, Enfold og List, Følsomhed og
Raahed, Magelighed og Opbrusning, som i
Almindelighed betegner denne Menneskelighedens oprindelige
Tilstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
