- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
186

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

186

VED JULETID I KOUTOKÆINO. 186

lien tilbage til Kirken. Gudstjenesten foregaar i øvrigt som
i Landets andre Kirker, kun med den Forskjel, at Sproget er
Lappisk. Selve Prædikenen holdes dog som oftest paa Norsk,
men oversættes da af den i Kordøren placerede Tolk, der enten
er Kirkesangeren eller en anden mere end almindelig duelig Lap.
Præsten maa derfor indrette sin Prædiken saaledes, at han kun
fremsætter korte Perioder ad Gangen, og derpaa standser, indtil
Tolken har gjentaget Ordene paa Lappisk for Menigheden. At
være Tolk er ingen let Opgave: begge Sprogs saa vidt
forskjellige Bygning lægger Oversætteren store Vanskeligheder i Veien;
ikke mindre er Vanskeligheden ved at omforme de sædvanlige
theologiske Udtryk i lappiske Begreber. Præsterne forbliver
sjælden saa længe i disse alt andet end misundelsesværdige Kald. at
de selv bliver Sproget fuldstændig mægtige. Paa den anden Side
er det lige saa sjældent, at Lappen forstaar Norsk.

Under Gudstjenesten hører man undertiden fra Kirkens
kvindelige Halvdel Graad og Hulken, Stønnen og Klagen, vei
endog Skrig. Det er i Almindelighed gamle Koner, fra hvem
disse Udbrud kommer. Det er nemlig en Særegenhed hos
Lapperne. nu rigtignok i mindre Grad end tidligere, at de særdeles
let lader sig rive med af religiøse Stemninger, ja undertiden
endogsaa i den Grad. at Stemningen gaar over til et Slags
temporært Vanvid eller Baseri.

Lappernes gamle hedenske Religion er for længst uddød;
Folket bevarer ingen Tradition derom. Lapperne har i det hele
taget en kort Hukommelse, baade som Individer og som Folk.
En Lap ved næppe, hvem hans Bedstefader var; det er derfor
ikke saa underligt, at Folket ikke har bevaret nogen Erindring
om Fortids fjærne Dage. Lige saa lidt som Lapperne har nogen
anden Literatur end den. som Nordmændene og Svenskerne har
forsynet dem med i nyere Tid. lige saa lidt har de nogen anden
Historie end den. man kan sanke ud af de spredte Efterretninger
om dem fra andre Folkeslag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free