Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
VED JULETID I KOUTOKÆINO. 1 89
de løierlige Forsamlinger, drev Lappelugten mig faa Øieblikke
efter ud igjen.
Talrige var de Besøg, jeg daglig modtog af de tilreisende
Fremmede, der naturligvis alle havde hørt om den forunderlige
Stjærnekiger og nu med egne Øine vilde beundre hans
Rariteter. Det var rigtignok ikke mange Ord, hvormed vi kunde
gjøre os forstaaelige for hinanden, lidt Mimik og Fingersprog
maatte træde støttende til, men vor Underholdning var desuagtet
ganske livlig, især naar jeg var saa høimodig at sætte Kronen
paa Besøgerens Nydelse ved at skjænke ham en Snaps. Da kunde
jeg i hvert Fald være vis paa, at han kom igjen et Par Timer
efter. —
Nu er alle Julegjæsterne atter dragne hjem til deres Rener,
og Koutokæino er lige saa stille som før. Men den korteste Dag
er passeret, Lysskjæret i Syd vokser sig med hver Dag større og
høiere, og om ikke lang Tid vil vi igjen kunne hilse Solen
Velkommen. Da vil hele Livet her atter faa et lysere Præg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
