- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
209

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OM NORDLYSET.

209

— snart svage, snart stærke, nu regelmæssige, nu slangeagtigt
bugtede, eet Øieblik spaltede i tre, fire Buer, saa atter smeltede
sammen til en eller to. snart gjennemvævede med Regnbuens
livlige Farvetoner, snart udskydende Rækker af korte Straaler,
der minder om Metalpibernes Opstilling foran et Kirkeorgel. Da
opstiger der pludselig lodret fra Horisonten i Øst en smal, hvid
Stribe; en lignende og tilsvarende opstiger i Vest; de vokser
hurtigt i Længde, mødes med deres Ender og danner saaledes en
mægtig Bue. der lodret over Iagttageren omspænder hele Himlen.
Samtidig fremstaar ved dette Lysbaands Fodpunkter to store og
lange Straaleneg, vundne af hvide og rode Striber. Lysningerne
paa Nordhimlen tændes atter til fornyet Liv, og snart bølger
igjen Flammehavet som før paa hele den nordlige
Himmelhalvdel. Livligere og livligere bliver Bevægelserne og Farverne, høiere
og høiere gaar Straalerne og nærmer sig med deres øvre Ender
til den store Bue, der langsomt er skreden mod Syd. Andre
Straalegrupper dannes i større Høider, her og der, i Øst og i
Vest, og mere og mere udbreder Lysmasserne sig over Himlen.
Høit oppe, lodret over Hovedet, dannes i et Nu nye, over hele
Himlen gaaende, hvide Baand, der ilsomt farer mod Syd og
opløses. Nu har Lysmasserne længst overskredet Zenith,
Straale-enderne skyder for oven sammen imod et Punkt høit paa den
sydlige Himmel, i Øst og Vest rykker Straalernes Enemærker
stadig længere mod Syd. Da viser der sig et forunderligt Skue.
Hele Himlen, i alle Betninger. er bedækket med Straaleknipper,
alle skyder de op imod hint Punkt (det .magnetiske Zenith") og
omdanner saaledes Himmelhvælvingen til en mægtig
Flammekuppel, hvis Skjønhed intet Ord formaar at udtrykke, ingen Pensel
at male. Alle de glimrende Farvenuancer, som sammensætter
Regnbuens brogede Baand, har her givet Mode for at smykke
den herlige Lyshvælving; der er Smaragdens Grønt, Rubinens
Rødt, Safirens Blaat. Her boltrer sig en Flok gulgrønne
Flammer i lystig Leg. hist stiger mægtige Søiler op som for at under-

14

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free