Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM NORDLYSET.
223
viser det Svingninger og Undulationer. Buen kan være dannet
af en jævn, ensartet Lysmaterie, eller være sammensat af
sidestillede, korte Straaler; det sidste betegner i Almindelighed en
forhøiet Virksomhed med Hensyn til Lysstyrke og Bevægelser, og
Buen er i saa Tilfælde sjælden stabil’eller regelmæssig.
Buens Toppunkt ligger — i de nævnte Egne af Jorden —
ikke nøiagtigt mod Nord, men noget mod NNV, omtrent i den
Retning, hvorhen Kompasnaalens Nordende peger. Større eller
mindre Afvigelser herfra er dog ikke sjældne, især ved høie Buer.
For Steder, hvor den magnetiske Deklination er østlig (f. Ex.
Nordasien), viser Buens høieste og midterste Punkt sig paa
tilsvarende Maade i NNO. I nordlige Egne hen imod den
magnetiske Nordpol, f. Ex. i Grønland, viser Buen sig som Begel mod
Syd. Det samme kan ogsaa som Undtagelse indtræffe i
Sydskandinavien og sydligere, men yderst sjældent.
I Mellemeuropa iagttager man sjælden mere end een Bue
ad Gangen; jo længere man kommer mod Nord. desto oftere har
man Leilighed til at se to, tre eller flere Buer paa en Gang.
De staar da i forskjellig Høide, men har i Almindelighed (dog
ikke altid) samme Centrum, saa at de løber parallel med
hverandre. I det nordlige Norge og tilsvarende Egne kan man
undertiden se indtil en halv Snes Buer paa en Gang: de strækker sig
da med brede Mellemrum over næsten hele Himlen, baade dens
nordlige og sydlige Halvdel.
Et nogenlunde- tydeligt Begreb om bueformede Nordlys og
specielt de flerfoldige Buers Udseende, saaledes som de ikke
sjældent kan iagttages i del sydlige Skandinavien, giver
Afbildningerne Fig. 6—11. De fremstiller 6 forskjellige Momenter ved
et og samme Nordlys, som jeg iagttog i Bergen den 1ste December
1878. Disse Billeder vil tillige kunne give en Forestilling om.
hvor høist forskjelligt og hurtigt vekslende et og samme Nordlys
kan være, selv naar det holder sig inden for en og samme
Grundtypes Omraade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
