- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
230

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

230

051 NORDLYSET.

Straaler. Denne Form er næst efter Buen den i
Sydskandinavien, Nordengland etc. almindeligste og bedst kjendte.
Ogsaa den indbefatter en Række af de mangfoldigste Varieteter,
der kun har det til fælles, at Retningen noget nær er vertikal,
og at Længden er betydelig større end Breden. Længden er
overordentlig forskjellig, fra 2, 3 0 til 20, 30 0 eller mere. Breden
er paa Grund af den sædvanlig vedvarende Bevægelse vanskelig
at opfatte; en enkelt Straale kan danne en yderst tynd og fin
Lystraad, en anden kan have en Brede af 10’, 1 0 eller mere.
Korte Straaler sammensætter ofte, som oven for omtalt, Buen
eller Baandet. De lange Straaler er i Almindelighed samlede i
Knipper, der enten kan staa isolerede eller, især naar Nordlyset
forud har bestaaet af en Bue, være sidestillede saaledes, at deres
nedre, lysstærkeste Ender omtrent følger den forrige Bues Spor.
Straaleknipper, der staar høit paa Himlen, har ofte Vifteform,
den brede Ende nederst. De meget klare Straaler er skarpt
afgrænsede til Siderne, men fra dem er der alle mulige
Overgange til de svageste, næppe synlige Lysstriber. Ved Siden af
og imellem skarpe og lysstærke Straaler synes Himlen
usædvanlig mørk paa Grand af Modsætningen: det er efter al
Sandsynlighed Forklaringen paa de „mørke Straaler", som adskillige
Iagttagere i tidligere Tider mener at have bemærket. Den øverste
Ende af Straalerne er i Almindelighed lyssvag og uden skarp
og tydelig Afgrænsning mod Himlen. Stjærnerne skinner gjennem
Straalerne som gjennem alle Nordlysets andre Former, og det er
maaske tvivlsomt, om Lysstyrken nogen Sinde kan blive saa stor,
at en nogenlunde klar Stjærne fuldstændig overstraales og skjules
af Nordlyset.

Straalebuen og Straalebaandet danner ofte Underlaget for
en Række af lange Straaler; i saa Tilfælde er det vanskeligt at
afgjøre, om man skal bruge Benævnelsen Bue og Baand eller
Straalerække.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free