Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM NORDLYSET.
antydet i Fig. 13 A, ser han et normalt, straalende Nordlys;
Straalefødderne danner en langstrakt Bue over Horisonten, og
denne Bues høieste Punkt ligger omtrent i NNV. Rykker
Straale-ringen parallel med sig selv længere mod Syd, saa at den i B
kommer til at staa mellem Iagttageren og hans magnetiske Zenith
(Z), ser han en Nordlyskrone; hele Himlen, eller i hvert Fald
dens høieste Del er bedækket med Straaler, der alle synes at
konvergere hen imod Z. En endnu længere Fremskriden mod
Syd vil bevirke, at Straalerne nu viser sig som Baand eller Bue
paa den sydlige Himmel.
Nordlysskyer. Naar et straalende Nordlys eller et Parti
af samme bliver mindre virksomt, svækkes Straalerne, deres
Kanter bliver utydelige, deres Længde formindskes, medens Breden
tiltager, og sluttelig danner de mere eller mindre udbredte,
skyagtige Lysninger. Disse saakaldte Nordlysskyer er uden bestemt
og udpræget Form, deres Grænser er afrundede og noget svagere
end Midtpartierne. Deres Lysstyrke er i Almindelighed ringe.
De er enten uregelmæssigt spredte over en større Del af Himlen,
eller, naar Nordlyset kort i Forveien har haft en distinkt
Skikkelse, gjengiver de i Hovedtrækkene denne. Beslægtet med disse
taageagtige Dannelser er det rolige Lysskjær, der stundom
udbreder sig mellem eller over mere markerede Former.
Nordlysskyerne kan staa tilsyneladende rolige med kun langsomme
Forandringer, men ofte viser de en høist eiendommelig, hurtig
Bevægelse, hvorved de bliver identiske med den følgende Form.
Nordlysbølger (Nordlysflammer). Med disse Navne
kan man betegne en eiendommelig Form eller Bevægelse, der
ikke maa forvekles med de Lysbølger, som tilsyneladende
gjen-nemiler Straalerækkerne paa langs, men som tilnærmelsesvis kan
sammenlignes med den bølgeagtige Bevægelse, en med høit Korn
bevokset Ager frembyder, naar Stødvinde farer hen over den.
Matte Lysmasser, enten i Form af Lysskyer eller Straaler eller
Buestykker, tændes i et Nu og farer med bølgeagtig Flammen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
