Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
051 NORDLYSET.
237
og Beliggenheden af disse lyse Linier afhænger af den lysende
Gasarts kemiske Natur. Nordlysets Spektrum er af den sidste
Slags, hvad der altsaa viser, at Fænomenets Lys kommer fra en
Kilde, der er i luftformig Tilstand, og ikke fra^ lysende Smaadele
i fast eller flydende Form. Den første Undersøgelse af
Nordlysets Spektrum hidrører fra den svenske Fysiker Angström 1867;
han fandt, at Spektret væsentlig bestaar af en enkelt Linie, der
ligger i den gule og noget hen imod den grønne Del af Spektret.
Foruden denne Linie iagttog Angström endnu tre andre hen imod
Spektrets grønne Del liggende og langt svagere Striber. Senere
Iagttagelser har vist, at endnu en hel Del andre Linier optræder;
altid og selv ved svage Nordlys forekommer den grøngule Linie,
og den er i alle Tilfælde den stærkeste; men foruden den kan
der vise sig Linier eller Baand i Rødt, Grønt, Blaat og Violet,
altid dog kun svage og stundom aldeles ikke.
Uoverensstemmelsen mellem de af forskjellige Iagttagere sete Spektra, Vanskeligheden
ved at identificere de iagttagne Linier, og andre Omstændigheder
har bevirket, at Spørgsmaalet om Nordlysets Spektrum endnu
ikke er definitivt afgjort. Heller ikke formaar man kunstigt at
fremstille et Spektrum, der ligner Nordlysets, lige saa lidt som
man har kunnet paavise med Bestemthed, at nogen af
Nordlyslinierne netop falder sammen med Linier fra bekjendte jordiske
Stoffer, om end enkelte af dem ligger forskjellige Gasarters og
Jærnets Linier nær. Spektralanalysen, der har vist sig saa
overmaade frugtbringende paa saa mange andre Omraader, har
derfor hidtil ladet os noget i Stikken med Hensyn til Nordlyset.
Det kan her endnu bemærkes, at Nordlyset ligesom
Atmosphæren deltager i Jordklodens daglige Omdreining, saa at
Nordlyset maa betragtes som et rent tellurisk Fænomen; end
videre, at det i Modsætning til Luften ikke udøver nogen
lys-brydende Indvirkning paa de fra Stjærnerne kommende Straaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
