Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
051 NORDLYSET.
Nordhimlen udgjør Middeltallet for Midtpunktets Beliggenhed
12.6° V (Middelhøide 16.1°), for samtlige Buer paa Sydhimlen
18.6° (Middelhøide 33.2° over Sydhorisonten).
Meget instruktiv er Betragtningen af Kronen. Naar et
Straalebaand bevæger sig hen imod det magnetiske Zenith, bliver
Straalerne tilsyneladende kortere og kortere, fordi de betragtes
under en mere og mere spids Synsvinkel, og idet Baandet
passerer det magnetiske Zenith, ser man kun dets nedre Kant, der
da viser sig som en bøiet, krummet og foldet Lyslinie; man
iagttager da, at hver enkelt Straalerække har en meget ringe
Tykkelse, men som oftest bestaar Baandet af flere, undertiden af
overordentlig mange saadanne bag hverandre staaende og
omtrentlig parallele Lysflader. Navnlig i det sidste Tilfælde faar
Kronen et ganske overordentlig fyldigt Udseende, der sammen
med de uophørlige Bevægelser, Forandringer og Farve skiftninger
gjør et ubeskrivelig ophøiet Indtryk.
Den fundamentale Type for Nordlyset dannes altsaa af
Bælter, der i Hovedsagen stryger i Retningen magnetisk 0—V,
og som bestaar af jævne eller straalede, i Inklinationsretningen
bag hverandre opstillede yderst tynde Lysflader, og til denne
Grundform kan saa godt som alle de andre Former føres tilbage.
De isolerede Straaler eller Straaleknipper er ikke andet end
ufuldstændige Straalerækker; de meget lange Straaler, der undertiden
i 0 og V synes at naa fra Horisonten til Zenith, viser sig ved
nøiere Betragtning ikke at være andet end Straalerækker, hvis
enkelte Straaler paa Grund af Stillingen til Iagttageren til Dels
dækker hverandre; Lysskyerne er saa at sige Bester af tidligere
straalende Nordlys, og ligeledes de synes altid at bestaa af Flader
i Inklinationsnaalens Retning. De udbredte røde Flader, der ved
store Nordlys undertiden iagttages over vide Strækninger af
Himlen, optraadte aldrig under mit Ophold i Koutokæino, saa at jeg
ikke tør have nogen Formening om, hvorledes dette Fænomen
rettelig skal opfattes — om Lyslaget virkelig danner et kontinuer-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
