- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
248

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

248

051 NORDLYSET.

det mig ikke at faa det mindste Spor af Billede paa Pladerne.
Grunden er baade Lysets ringe Styrke og dets svage kemiske
Indvirkning *).

4.

Nordlysets geografiske Optræden.

Nordlyset viser sig desto sjældnere og mindre pragtfuldt, jo
nærmere man er Ækvator; ligeledes optræder det mindre hyppigt
og med ringere Udvikling, naar man i Retning ad Nordpolen
overskrider en vis Grænse. Regionen for Fænomenets største
Hyppighed og rigeste Udvikling omslutter baade Jordens
geografiske og dens magnetiske Nordpol, men ligger ikke symmetrisk i
Forhold til noget af disse to Punkter.

Dette er i store Træk vort nuværende Kjendskab til Lovene
for Nordlysets mere eller mindre hyppige Forekomst.

Den første nøiere Undersøgelse af disse Forhold skyldes
Amerikaneren E. Loomis og H. Fritz i Zürich, og det er særlig
den sidstnævnte Forskers store Fortjeneste at have konstrueret
et Kaart, der grafisk gjengiver Nordlysets forskjellige Hyppighed
for de forskjellige Dele af den nordlige Halvkugle. Paa lignende
Maade som det sker ved Jordens magnetiske og meteorologiske
Forhold, hvor man ved Linier forbinder alle de Punkter af
Jorden, der har f. Ex. samme magnetiske Deklination eller samme
aarlige Middeltemperatur, Lufttryk o. s. v., og saaledes faar et
anskueligt og lærerigt Billede af de angjældende Forhold, har
Fritz kunnet optrække Linier for lige stor Nordlyshyppighed.
Det interessante Kurvesystem, der dannes af disse Linier, som
Fritz kalder Isoehas mer**), er fremstillet paa Fig. 15.

*) Det er dog senere, den 15de Marts 1885, i Kristiania lykkedes mig ved
en Expositionstid af 8’,2 Minut at erholde et synligt Indtryk af
Nordlyset paa en fotografisk Plade.

**) Dannet af de græske Ord laoç, isos (lige, ens) og chasma.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free