Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
051 NORDLYSET.
261
omtales intet, der endog antyder Muligheden for et saadant, og
man kan derfor med fuldstændig Vished slutte, at de i Bergen
som Zenithbue iagttagne Dele af Nordlyset er de samme, der er
sete paa alle sydligere Stationer, og at den i Bergen iagttagne
sydlige Grænse for Buen har været Nordlysets absolute sydlige
Begrænsning.
Førend man imidlertid efter de foreliggende Iagttagelser kan
foretage en Høideberegning for denne Bue, maa man først søge
at komme paa det rene med Retningen af dens Beliggenhed i
Rummet i Forhold til de Dele af Jordoverfladen, fra hvilke den
var synlig. I det store og hele taget befinder
Kulminationspunktet for almindelige Nordlysbuer sig, som tidligere nævnt, i
Retningen af hvert Steds magnetiske Nord, og selve Buerne ligger
omtrent i Flugt med de magnetiske Paralleler. For den her
omtalte Bue fandt jeg imidlertid paa en Maade, som det her vilde
blive f’or vidtløftigt at omtale, at dens Toppunkt afveg omtrent
10° mod Vest fra den magnetiske Meridian, og at Buens
Længderetning dannede en Vinkel paa ca. 25° med de
geografiske Parallelkredse.
Beregningen af Buens Høide hviler nu paa følgende Princip,
til hvis Forstaaelse der ikke udkræves større mathematiske
Kundskaber, end jeg tør forudsætte hos i hvert Fald en Del af mine
Læsere. Lad i Fig. 17 S og S’ betegne to Iagttagelsessteder, G
Jordens Centrum og P et og samme Punkt af Nordlyset,
beliggende i samme lodrette Plan gjennem S og S’, og hvis
Vinkelhøide over Horisonten, h og her funden paa hver Station. Er
Iagttagelsesstedernes geografiske Længde og Brede bekjendt, kan
man (efter en bekjendt trigonometrisk Formel: eos d = eos
(1 — l’) eos b eos b’ -f- sin b sin b’, hvor 1 og 1’ betegner
Længden, b og b’ Breden for de to Steder og d Afstanden eller
Storcirkelbuen mellem dem) finde Buen SS’, der er lig Vinklen
SCS’. Heraf findes atter let Korden SS’ (V» SS’ = sin V* SCS’),
endvidere er <x = x’ = l/s SCS’. Man kjender altsaa i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
