Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
051 NORDLYSET.
rimeligvis alt for ringe. Til Sammenligning er indtegnet: a,
Jordens høieste Bjærg (Mount Everest, 28,000 Fod); b, den største
af Mennesket naaede Høide (Glaisher og Coxwell i Luftballon
den 5te Septbr. 1862, 31.800 Fod); c, Cirrusskyernes sandsynlige
Høide (25,000 Fod); d, August-Stjærneskuddenes Begyndelses- og
Slutningshøide (115 og 88 km., 151 2 og 12 geogr. Mil); e,
No-vember-Stjærneskuddenes Begyndelses- og Slutningshøide (155 og
98 km., 21 og 13 Mil); f. Begyndelses- og Slutningshøiden for
en stor Ildkugle, som den 4de Marts 1863 iagttoges i Holland,
Belgien, England og Tyskland (134 og 26 km.. 18 og 31 2 Mil);
endelig g, den i tidligere Tid antagne, hypothetiske Hoide af
Atmosphæren (10 Mil. 74 km.).
Paa det oven for antydede Princip grunder sig de fleste af
de Høidemaalinger, der er foretagne. 1 al Korthed skal jeg
endnu berøre et Par Methoder, der under visse Forudsætninger
tillader at beregne Nordlysets Høide efter Iagttagelser fra kun et
enkelt Punkt.
Antager man, at Nordlyset paa Himlen viser sig som en
aldeles regelmæssig, skarpt begrænset Cirkelbue, og at man
kjender Afstanden fra Iagttagelsesstedet til det Punkt paa
Jordoverfladen, der kan anses som Midtpunkt for den regelmæssige Ring,
som Nordlyset overensstemmende med den første Forudsætning
maa danne — da behøver man biot paa Iagttagelsesstedet at
maale Buens Hoide over Horisonten og Afstanden mellem dens
Fodpunkter for at have tilstrækkelige Data til Beregningen af
Nordlysets Hoide over Jordoverfladen; thi denne Hoide bestemmer
selvfølgelig Størrelsen af begge de nævnte Maal og omvendt. De
svage Punkter ved denne Methode, der paa varierende Maader er
bragt i Anvendelse af Fearnley (Kristiania), Newton (Nordamerika)
og Nordenskiöld (Vegareisen), men allerede i sine Grundtræk
fremsat 1726 af Meyer (St. Petersborg), er dels Antagelsen af
den fuldstændig regelmæssige Nordlyscirkel, dels Uvisheden
angaaende Beliggenheden af dennes Midtpunkt. Medens Meyer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
