Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31(3 UDFLUGTER FRA KOUTOKÆINO.
Jeg foretrak at tilbagelægge den øvrige Vei ned ad Fjældet
uden Pien og Pulk, hvor besværligt det end var at vade i den
dybe, løse Sne. I Virkeligheden var det et temmelig farligt
Vovestykke, jeg havde indladt mig paa; den ene Pien burde have
været bunden bag Pulkene for at holde igjen, da Skraaningen er
saa bråt og paa Grund af Træerne saa vanskelig at befare; men
Thuri Marit bare juøikede og var glad og havde under
Snapsenes Paavirkning glemt alt, hvad der hedder Forsigtighedsregler.
Saaledes slåp jeg med Skrækken og et læderet Øielaag.
Jeg skal for Fremtiden være noget forsigtigere med at byde
Damer jugastaga!
Resten af Veien tilbagelagdes uden nogen som helst
Vanskelighed — Thuri Marit vedblev at juøike, til vi naaede Galanito
— og fra dette Sted, hvor Lille Jossa atter overtog
Kommandoen, og til Koutokæino gik Farten hele Tiden over Elven, hvor
kun en Gang imellem et Hul i Isen kunde sætte Fantasien lidt i
Bevægelse.
Tænk Dem paa denne Maade i Aftenskumringens
Halvmørke farende hen over de lange, endeløse, hvide Flader, medens
Maanens smalle Bue kaster sin dæmpede, eventyrlige Belysning
ud over Egnen, og Nordlysets bølgende Straaler flammer paa den
stjærnebesatte Himmelhvælving — og De vil indrømme, at selv
det fattige Nord eier Skjønhedsmomenter, som Syden i sin
Piig-dom ikke aner, og som, naar man er saa heldig at gribe dem,
præger sig uudsletteligt i Sindet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
