- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
333

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

RÆDSELSPERIODEN I KOUTOKÆINO.

333

De øde, vidt udstrakte Egne, i hvilke Fjældlappen færdes,
den Ensformighed, der præger den hele Natur, den uforstyrrede
Stilhed, der hviler over disse Polarzonens Marker, kan ikke andet
end gjøre et stærkt Indtryk paa hans Sind, og gjøre det
modtageligt for overnaturlige Indtryk. Gjærne lytter han derfor til
alt, hvad der synes vidunderligt og hemmelighedsfuldt, til alt,
hvad der sætter Indbildningskraften og Følelsen i Bevægelse.

Før 1852 fandtes ingen fast Præst i Koutokæino. Kun to
Maaneder eller kortere Tid om Sommeren opholdt en Præst sig
der paa Stedet, altsaa paa en Tid, da største Parten af
Befolkningen befandt sig ved Kysten. Og Præsten kjendte i
Almindelighed saa lidt til Lappernes Sprog, at han som oftest behøvede
en Tolk baade i og uden for Kirken.

I Vinteren 1845 begyndte der at optræde en stærk religiøs
Vækkelse i det nærmeste svenske Nabosogn Karesuando, hvor
Præsten Lästadius af alle Kræfter ved de skarpeste, i det mest
glødende, ofte ligefrem vulgære eller lascive Billedsprog affattede
Prædikener søgte at modarbeide de blandt Lapperne gængse
Laster, navnlig Drukkenskab og Rentyveri*). Ikke alene de
Koutokæino Lapper, som hvert Aar pleiede at opholde sig i
Nærheden af Karesuando, men ogsaa andre, der havde hørt Tale om
den mærkelige Præst og de mærkelige Prædikener, reiste nu did
for at høre og se, hvad der gik for sig. Dette havde dog endnu
ingen videre synlige Følger.

Men i Vinteren 1847 sendte Lästadius „Hunde ud for at
gø", som han udtrykte sig. Der kom til Koutokæino tre Lapper
og tre Kvæner for at prædike Omvendelse. I Følge med dem

*) Denne Lästadius var i øvrigt i mange Henseender en fremragende
Mand. Hans Portræt findes i Atlasset til „Voyages en Scandinavie". Da
han paa flere Maader havde staaet den franske Expedition bi, flk han
Æreslegionens Kors og det store Værk tilsendt. En Del Aar senere, da
han var bleven vakt, opbrændte han det hele. Endnu i vore Dage
findes der i det nordlige Skandinavien en talrig Sekt (i Norge især
Kvæner), der hylder hans Lærdomme og kalder sig Læstadianere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free