Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
RÆDSELSPERIODEN I KOUTOKÆINO. 342
Stockfleth indmeldte nu til Fogden og Amtmanden,
hvorledes Sagerne stod; at det var umuligt at indestaa for, til hvilken
Yderlighed disse Forvildede vilde gaa, hvis Voldsomheder tiltog
Dag for Dag; at de ikke engang frygtede for personlige
Voldsomheder mod deres Præster, og at det var umuligt at forebygge,
hvad et nødtvungent Selvforsvar kunde medføre. Et Expresbud
sendtes tillige til Fogden med det nødvendige Antal Rener, for
at han uden Ophold og uden at oppebie Amtmandens Samtykke
kunde afsende saa vei Folk, der kunde arrestere de værste
Urostiftere og føre dem til Alten, som et Par Politibetjente, der stadig
kunde forblive paa Kirkestedet for nogenlunde at opretholde
Ordenen. Stockfleth indberettede tillige, at Lensmanden — en
Lap — til Dels stod paa Voldsmændenes Side.
Foruroliget og forledet af de Forvildede kom ogsaa
Urolighedens og Forvirringens Aand atter over Skolelæreren, som hverken
havde Mod eller Kraft til at forbyde deres Sammenkomster i
hans Hus. Han blev nu afsindig, saa at Familien maatte binde
ham, da han slog itu alt, hvad han kunde komme over. Af
Familien og af de Aandelige blev denne hans Afsindighed anset
som et Vidnesbyrd for, at han havde Aanden, men i en Fylde,
som Legemet ikke kunde bære.
Stockfleth gik hen til ham; han var da ikke bunden, men
sad halvnøgen paa Gulvet.
„Hvorledes lever Du i Dag?" spurgte Stockfleth.
„Hvordan jeg lever! Jeg, som var, som er og som bliver!"
lød hans Svar. Han kaldte en ung, voksen Datter frem for sig;
hun kom, men skjælvede.
„Knæl!" bød han, „Du skal bede Din Fader om Tilgivelse,
fordi Du har forset Dig mod ham."
„Ja, jeg skal," svarede Datteren og knælede.
Skolelæreren skelede hen til Stockfleth. Denne sagde:
„Ja, det bør sig et Barn at bede sin Fader om Tilgivelse."
„Nei, det er ikke nok!" vedblev Skolelæreren, „Datter, Du
skal tilbede mig som —"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
