Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAA REISE.
385
som sidder i den lille mørke og låve Stue, hvis Bjælkevægge De
næppe kan skimte i Belysningen af vort medbragte og i en
Flaskehals placerede Lys, der svagt sekunderes af de hendøende Gløder
paa Arnestedet, hvor vi har tillavet vort frugale Maaltid — De
har aldrig paa Slottet i de straalende Lysekroners blændende Skin
set tre Ansigter, der mere talende var et Udtryk for Lensmandens
Yndlingssentens: „Das Leben ist schön" („aber kostspielig," føier
han undertiden til, naar han er ved den anden Toddy).
Fjældstuen Sitsjajavre.
Der bliver lagt Ho ind paa Stuens eneste Seng — en ved
Væggen staaende Trækasse — og der bliver bredt Ho ud paa
Gulvet, og snart sover vi alle saa trygt og sodeligt, som laa vi i
Edderdunsdyner og bag Silkeforhæng.
Et nyt Spring bringer os atter adskillige Mil fremad, men
denne Gang mod Øst: vi er næste Formiddag ved Fjældstuen
Sitsjajavre, hvoraf De her ser et Billede. Her er for ovrigt
ganske som i Aidejavre; de samme smaa. tarvelige Bygninger,
det samme ensformige Landskab trindt omkring. Efter et kort
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
