Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAA REISE.
387
har i hvert Fald set, hvorledes Arbeidsmanden uden Anelse om
Theorien forstaar at udnytte Kilens praktiske Brugbarhed. „So
ein Ding muss ich auch haben" — des værre ved jeg ikke, hvad
det hedder paa Russisk — har Rusland formodentlig sagt i klar
Erkjendelse af Kilens Theori og Anvendelse, og forstaaet at
praktisere sin finlandske Kile saa langt ind imellem de skandinaviske
Tvillingriger, at — men tys, vi maa være forsigtige med, hvad
vi siger, og huske paa, at der ikke er langt fra Rusland til
Siberien.
Men for atter at komme tilbage til vort egentlige Thema:
vi har, medens vi snakkede 0111 Kiler, spist vor Middag i Neckela,
ofret en Flaske Portvin for at drikke baade Czarens og Storfyrsten
af Finlands Skaal og grundigt studeret de paa Væggene i det
russiske, svenske og finske Sprog opslaaede Bekjendtgjørelser,
blandt hvilke især Gjæstgiverstedernes Takst har lagt Beslag paa
vor Opmærksomhed; vi har heraf bl. a. lært, at der paa disse
Kanter af Verden gives noget, der hedder „en jungfru bränvin",
og at denne mærkelige Artikel koster 15 Penniä; for „ett måltid
mat, husmanskost" er Prisen 50 Penniä; en „eldbrasa" koster
derimod bare 2 Penniä. Den sidste Vare var den eneste, vi lod
os opvarte med; hvad den første angaar, saa var der her hverken
nogen Jomfru, d. v. s. et stort Snapseglas, eller Brændevin, fordi
denne Drik som Følge af en for Tiden kraftig, præstelig
Indvirkning i disse Egne i hvert Fald officielt betragtes med skjæve Øine;
Finnerne betegner den i deres Sprog endog som en Art Elixir
des Teufels, men des værre er Navnet, birro kusta, alt for uhøvisk,
til at jeg tør vove at oversætte det.
Men — endnu en Gang — for atter at komme tilbage til
vort egentlige Thema: Sagerne er atter nedpakkede, Renerne
forspændte, og vi kjører videre.
Egnen begynder nu efterhaanden at antage et mere venligt
og afvekslende Udtryk; de golde eller i det høieste med tyndt
Krat bevoksede Fjældbakker er ikke mere saa dominerende i
25*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
