Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
PAA REISE.
Damerne lod ikke til at føie sig generede; det samme kunde ikke
siges om mig. Jeg satte mig alligevel paa en Stol, og en Stund
samtalede vi om dit og dat. Derefter begav de sig bort, og jeg
klædte mig paa, hvorefter jeg gik ind i Familiens
Samlings-værelse. I Begyndelsen var det mig næppe muligt at bevare
Alvorligheden; thi det Syn, som viste sig for mig, var i høieste
Grad komisk. Der inde befandt sig nemlig en hel Del Naboer
af forskjellig Alder i Besøg, og blandt dem tre gamle Drenge —
en Farfar, en Fader og en Farbroder — der med korslagte Ben
og uden Spor af Klæder sad paa en Bænk og ragede sig uden
noget Speil. Det lod ikke til, at nogen skjænkede dem nogen
Puoledaibala.
Opmærksomhed, og Kvinderne syede, vævede og pratede. Det
var i Sandhed et Skuespil, som vidnede om ufordærvede Sæder."
Jeg har ikke selv oplevet saa mærkværdige Ting; derfor
har jeg ladet Du Chaillu tale.
Vort Middagsophold gjør vi ved Puoledaibala, omtrent
den første menneskelige Beboelse, som vi efter at have forladt
Hätta træffer i den ensomme Skovnatur. En Renby med sine
Hundreder af fremilende Rener, med sine støiende Vogtere og
bjæffende Hunde flytter netop her forbi under vort Ophold; bag
efter kommer Kvinderne kjørende med Familiens Telt og
Hus-geraad i Pulkene. Hurtigt som det kom, er det livlige Billede
atter unddraget Blikket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
