Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAA REISE.
401
hen, det var lige meget, til hvad Tid vi kom, bestandigt
mar-scherede de op, de store Regimenter af Glas og Flasker. Hvad
enten det var Frokost eller „smörgåsbord" eller Middag eller
Kaffe eller Aftensmad, hvad enten det var Begyndelsen, Midten
eller Enden af Døgnet — der var eet Omkvæd, som lød til alle
Tider og under alle Forhold: „en liten sup?" Og en saadan
„liten sup" har, som De ved, hvis De har været i Sverige,
adskillige uundgaaelige Efterfølgere, der kaldes „halfvan", „qvartan",
og jeg ved ikke hvad. Og hvad der var saa forførende for os
hyperboræiske Barbarer fra Koutokæino: Serveringen og
Anretningen var stadig præget af den udsøgte Smag og Elegance,
som er saa karakteristisk for Sverige. Livet som Sproget hos
de Dannede her i Muonioniska er nemlig i enhver Henseende
fuldstændig svensk.
Og jeg drak „brorskål", om ikke som Erik Bøgh med „en
hel Nation", saa dog med hele Muonioniska, og var paa en Gang
bleven „farbror" til alle de søde smaa Børn.
Ak, Pennen falder mig ud af Haanden, som salig Reiser
siger i sin Historie om „den mærkværdige og meget fyrgterlige
store Ildebrand i Kjøbenhavn’1, naar jeg tænker paa hine Dage
— og Nætter, om De vil. Den falder ud af Haanden, fordi jeg
føler, at den paa ingen Maade formaar at give Dem det ringeste
Begreb om de „roliga" og „trefliga" Timer, vi nød hos disse
hjærtensgode og med Livet saa overmaade tilfredse Folk. „Jag
måste ovilkorligen skratta," naar jeg f. Ex. tænker paa hin Aften
(og Morgen) hos Lensmanden, der selv ikke var hjemme, men
hvor den potenserede Venskabelighed, der i daglig Tale kaldes
Skogsuppsyningsman W., agerede Vicevært, og mindst hvert
Minut, smilende over hele Kroppen, med et uimodstaaeligt „var
god" indbød os til at tømme eller fylde vore Glas — hvor
Jægermesteren dansede, ja lad mig kalde det Tarantella. i
Skjorteærmer — var god — hvor vor ellers saa alvorlige Reisefælle fra
Bossekop følte Sangens Kræfter gjære i sig i den Grad, at han
26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
