- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
403

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

PAA REISE. 403

sang paa egne og høist originale, i Øieblikket komponerede
Melodier — var god — og hvor den tredie af os tre, der i noget
mindre Grad var smittet af den grasserende, fra „Kildereisen"
bekjendte Perisangia, slog Takten til alle disse koreografiske og
musikalske Divertissements med et brændende Lys — var god
— — dog, det er bedst, at jeg her lader Tæppet falde. I den
stjærneklare Morgenstund begav vi os hjem over den isbelagte
Flade af den lille af Elven dannede Bugt; nede i Synskredsens
Rand flimrede nogle svage Rester af Nordlys. „Klara stjerna,
Du som strålar" sang den potenserede Venskabelighed op til
Vega — saa godt, han kunde, og vi andre sang med — saa
godt, vi kunde.

Søndag Formiddag gjorde jeg en Afstikker til Kirken, hvis
Ydre netop var under Restauration. De to store forsølvede Kors
paa de to Taarne skinnede i Sollyset med blændende Glans. Der
sad en halv Snes Personer i det store Rum, som dannes af
Kirkens fire Arme. De høie Vægge bestaar af mørke, uhøvlede
Bjælker; hist og her er der anbragt grelle Forsiringer i skrigende
røde og grønne Farver. Men hvor er Præsten henne? Bøi Deres
Nakke tilbage, saa Synsretningen kommer til at danne en Vinkel
paa 45° med Horisonten, saa finder De høit oppe over Alteret
en lille tøndeformet Prædikestol og i den det øverste af Præsten.
Han er iført Pelsfrakke og Pelshue, og kun den lille hvide
Brystsmække — eller hvad den kaldes — antyder hans Værdighed.
Han prædiker i det underlige, for os naturligvis uforstaaelige
finske Sprog, der ved de mange a’er faar .en ganske særegen
Klangfarve. Men hvor Pokker er Præsten nu igjen henne? Midt
i Prædikenen dukkede han pludselig ned i Tønden og forsvandt
for vore profane Blikke. Et Par Minuter efter dukker han op
igjen, og fortsætter, hvor han slåp. Det er nok en i den finske
Ritus foreskreven Skik. Saa bliver der til Afveksling sungen eller
gjort Tilløb til at synge en Salme, efter at først en pelsklædt
Figur, som sidder til høire for Alteret, har anbragt Nummeret

26*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0425.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free