Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa reise.
411
Om næste Dag har jeg ikke stort at fortælle. Ved
Middagstid kjørte vi over Grænsen — De kan have Grund til at spørge:
hvilken? Jeg mener den norske Grænse. Heldigvis er der intet
Toldvæsen i disse Egne, ellers kunde det her, hvor tre Lande
støder sammen, have sine Ulemper saaledes at fare fra det ene
Land til det andet, over den ene Grænse efter den anden. Vi
gjorde derpaa en kort Rast i en af Postvæsenet opført
Jordgamme, hvor den smeltende Sne fra det utætte Tag hvert Øieblik
truede med at slukke vort med stort Besvær istandbragte Baal.
Om Aftenen haabede vi at være i Koutokæino.
Det havde vei ogsaa blevet Tilfældet, hvis ikke en pludselig
opstaaende, heftig Snestorm havde tvunget os til endnu en Nat
at sove paa lignende Maade som den sidste. Vi maatte nemlig,
hvor meget vi end længtes efter at faa Ende paa Reisen — og
De længes formodentlig ikke mindre derefter — ved Aftenstid
standse i G al an i to, og tage til Takke med det Husly, Morten
Gaino kunde byde.
For sidste Gang spændes vore trætte Rener for næste
Morgen, i et Par Timer har vi tilbagelagt Veien ned ad Elven, og
snart ser vi Flagene fra alle Koutokæinos tre Flagstænger hilse
os „Velkommen tilbage".
„Wenn jemand eine Reise thut, dann kann er was
er-zählen," sagde Præsten, cla vi atter sad i den hyggelige Stues
hjemlige Kreds. Han behøvede ikke at opfordre os to Gange,
og hvad vi fortalte, det vil De, hvis De allerede har glemt det,
erfare ved at læse dette Brev fra Begyndelsen til Enden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
