Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
REISE TIL SODANKYLÅ.
kunde uden Tvivl have ventet, til vi naaede den nærliggende
Renby. Da et Par Timer var gaaede med Tillavningen og
Drikningen af Kaffen, kunde vi atter begive os paa Vei. Det var
naturligvis nu blevet høilys Dag.
Kort efter kom vi til Renbyen. I det ene af de to Telte
laa der biot en lille Gut og sov; vi vækkede ham, men han
kunde naturligvis ikke skaffe os de i Forveien bestilte Rener; han
fortalte, at alle de Voksne var reiste bort for en Times Tid
siden. Det andet Telt havde ogsaa kun en eneste tobenet Beboer,
en snorkende Yngling, der ved Udsigten til en Krone og et Par
Dramme vaagnede saa vidt, at han trægt lovede at være os
behjælpelig med at fange Renerne. Kasterebene foer mange Gange
forgjæves ud i Luften eller indviklede sig i urette Reners Horn
— den ene af de Kastende var ikke vaagen, den anden gad ikke
anstrænge sig — inden det lykkedes at fange de til os bestemte
Dyr. Et Par kostbare Timer var atter medgaaede, før vi sent
paa Formiddagen drog videre.
Jeg erindrer ikke, om jeg ikke etsteds tidligere har sagt, at
en forspændt Ren aldrig gaar i Skridt; mange andre har i hvert
Fald paastaaet det, men det er en skammelig Usandhed. De
Renfarter, jeg tidligere har forsøgt at skildre, gjælder hovedsagelig
kun mindre Udflugter paa faa Mils Længde i Vinterens Begyndelse,
naar Føret er godt og Renerne endnu ikke udkjørte; da er
Tempoet allegro con fuoco. Men paa de lange Reiser, især mod
Vinterens Slutning, gaar det mere moderato, og er tilmed Føret
tungt, og sidder der i Pulken en saa træg Klodrian som den
Unævnte, der ikke engang gider drive Dyrene frem eller falder i
Søvn hvert Kvarter, da vil selv den langsomste forspændte Okse
bringe Dem hurtigere frem end Renen. Under saadanne Forhold
bliver det i Længden fortærende kjedeligt saaledes at snegle sig
frem Mil efter Mil.
Føret var denne Dag for Resten slet ikke værre, end at vi
jo uden Besvær havde kunnet komme frem i den halve Tid; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
