Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
REISE TIL SODANKYLÄ.
453
have gjennemgaaet paa deres sidste Dage. Den joviale
Herreds-høvding fortalte mig, at de tinske Lopper i Gjæstgivergaardene
staar med Bagbenene paa Gulvet og Forpoterne oppe i Vinduet,
ventende paa og speidende ud efter ankommende Reisende. Og deres
i Folkeanskuelsen temmelig nære, i naturhistorisk Henseende noget
fjærnere Slægtninge skal være saadanne Bæster, at de knurrer,
naar man peger paa dem!
I Kittilä var jeg end videre saa mærkelig heldig at træffe
to af Videnskabsmændene fra Sodankylä, der tilfældigvis netop
var i Besøg hos Herredshøvdingen og skulde afreise den følgende
Dags Aften. Intet kunde selvfølgelig være mig kjærere end at
slaa Følge med dem.
Der er 92 Werster eller omtrent lige saa mange Kilometer
mellem Kittilii og Sodankylä. Det første Stykke Vei paa 45
Werster til den første Station Tepsa blev jeg raadet til at
tilbagelægge med Ren, da dette vilde gaa hurtigst, og Føret her endnu
var nogenlunde. Jeg fulgte naturligvis Raadet til den Unævntes
store Misfornøielse, da han maatte ombytte det magelige Leie i
Slæden med den adskilligt mindre bekvemme Pulk. Men da han
saa, at jeg havde hele Kittilä og en Del af Sodankylä paa min
Side, indskrænkede han sig til at se tvær og fornærmet ud.
Den første halve Times Vei maatte vi tilbagelægge til Fods,
da Marken var totalt blottet for Sne; men senere gik elet bedre,
og om Morgenen var vi i Tepsa. Her blev Renerne staaende
for at vente paa os, til vi kom tilbage.
Nu havde jeg altsaa Rener staaende to Steder i Finland!
Senere benyttede jeg — og naturligvis ogsaa han, hvis Navn
jeg kunde have Lyst til at prisgive til Deres Ringeagt, hvis jeg
ikke, hvad De formodentlig for længst har indset, var af en alt
for godmodig Natur — Hest og Slæde. Føret blev tarveligere og
tarveligere, Snemængden mindre og mindre, de nøgne Pletter
større og større. Det gik derfor kun smaat fremad, og da jeg
tilmed maatte rette mig efter min Bøffels Sove-, Spise- og Drikke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
