- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
469

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FRA KOUTOKÆINO TIL BOSSEKOP.

469

ganske tungt at løsrive mig fra den lille Plet, hvor jeg havde
tilbragt saa mange lange, mørke og kolde Dage.

Men endelig maatte jeg bryde det Baand, der i Løbet af
snart trefjerdedels Aar fastere og fastere havde knyttet mig til
Stedet og dets Mennesker; jeg kunde ikke længer opsætte min
Afreise, hvis jeg skulde haabe at komme til Kysten med
Vinter-føre. og hvis jeg vilde undgaa at maatte vente, til Elven om en
halvanden Maaned blev farbar. Min store Bagage og mine
Instrumenter var heldigvis for længst sendte til Bossekop. At det var
i den yderste Time, jeg reiste, fik jeg blandt andet ogsaa at føie
deraf, at det næsten var mig umuligt at faa en Vappus og Rener;
ingen vilde paatage sig at føre mig til Bossekop i det slette Føre,
indtil der endelig fandtes en tapper Fyr, der mod en exempelløs
høi Betaling erklærede sig villig til at forsøge det.

Lad mig, førend jeg forlader et Sted, som i største Parten
af et Aar har været knyttet til min kjæreste Virksomhed, og
hvorfra jeg i disse mine Skildringer har ladet Dem dele mine
Indtryk, mine Tanker og Savn. et Sted, som De. om jeg tør haabe
det, maaske ogsaa har faaet lidt Sympathi for — lad mig, førend
jeg siger Koutokæino det sidste Farvel, endnu dvæle lidt ved de
Dage, jeg tilbragte der.

Da jeg reiste did, maatte jeg være forberedt paa at gaa i
Møde mange ensomme Timer, forberedt paa at give Afkald paa
al Livets Luxus baade i aandelig og materiel Henseende,
forberedt paa Klimaets ubønhørlige Haardhed. Men i mange
Retninger stillede Forholdene sig langt bedre, end jeg ventede og
kunde vente.

Den frygtelige Kulde, som pleier at optræde i disse
Finmarkens Egne, og som jeg unægtelig nærede en hoi Grad af
Respekt for. udeblev; rigtignok sank Thermometret ofte saa langt
ned, at forkjælede Sydboere vilde anse det for umuligt for nogen
menneskelig Organisme at trives under saadanne Omstændigheder,
men saa galt. som et halvt hundrede Graders Frost, hvad der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0493.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free