Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474
FRA KOUTOKÆINO TIL BOSSEKOP. 478
sig, at alle de mange i Sækken indesluttede Rariteter var totalt
spolerede af Vandet. Renerne og Pulkene blev igjen bragte i
Orclen, og efter at en halv Time var hengaaet med alle disse
Arbeider, kunde vi atter gjøre et Forsøg paa at komme af Sted.
Nu var Rolf den sidste i hele Rækken, og paa denne Maade gik
det bedre, om end en Sydbo vilde have korset sig over vor vilde,
forvirrede Jagt ned ad den isbelagte Elv, hvor det ene Hul gabede
ved Sidfen af det andet.
Efterhaanden blev Rolf træt og Renerne mere fortrolige
med Synet af den, og Turens senere Del løb derfor bedre af, end
Begyndelsen havde lovet.
Min egentlige Vappus var Mikkel Isaksen Tornensis — en
Fyr med et Fysiognomi saa indiansk, at man kunde tro, man
havde for sig den sidste Mohikaner i lappisk Forklædning —• men
da hans Rener laa adskillige Mil mod Nord, havde han faaet sin
Ven — for saa vidt denne Betegnelse overhovedet kan anvendes
for Lappernes Vedkommende — og Navne Mikkel Isaksen Hætta
til at befordre os det første Stykke Vei til Pingisjavre, hvorfra
han selv vilde føre os Besten af Veien med nye Rener.
De to første Mil gaar Veien ned ad Elven, og dette Stykke
var snart tilbagelagt. Ikke saa hurtigt gik det med de fire
følgende Mil. Sne var der næsten ikke Spor af, og hvor Jorden
ikke var bar, var den dækket med Vand. Det gik derfor kun
yderst smaat fremad; 14 Timer var vi uden Standsning under
Veis paa de 6 Mil.
Det havde endda kunnet gaa an, hvis man havde kunnet
holde Vandet uden for sig. Men det var en ren Umulighed.
Pulken er utæt som en Kurv, og Pæskens Skind suger Vandet til
sig som en Svamp, saa at det forvandles til en væmmelig, blød,
tyk og svampet Masse, som det er baade en Byrde og en Tortur
at slæbe paa. Da jeg ved Afreisen sad et Par Minuter i det
omtalte Hul, blev jeg derfor naturligvis straks vaad paa clen Del
af Kroppen, der var i den intimeste Berørelse med Pulken. At
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
