- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
487

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

487

saa ensformigt og trist, som man kunde forudsætte paa en
Polarstation. Men dog længtes man efter, at de næste tre Maaneder
skulde være gaaede, for at man atter kunde vende tilbage til
Hjemmene i Hovedstaden.

Af de to Uger, i hvilke jeg standsede i Alten, benyttede
jeg den ene til at besøge nogle af de mærkeligste Punkter ved
Altenfjorden. Har De Lyst til at følge mig paa denne lille
Udflugt til nogle af Fjordens mange Sidegrene V Nuvel, saa gaar vi
om Bord i den lille Damper, der besørger Trafiken her paa
Fjorden, og hvormed vi skal gjøre den første Del af Turen.

Den egentlige Altenljord skærer sig omtrent 3 geografiske
Mil ind ret mod Syd; mod Nord staar den i Forbindelse med
Ishavet ved tre imponerende, smalle Sunde: Stjærnsund.
Rognsund og Var g s und, der dannes af Fastlandet og de to store
Øer: Stjærnø og Seiland. Vi farer langs Østsiden, hvor de
nøgne og bratte Fjældmasser stikker lige ned i Søen og kun hist
og her ved en eller anden lille Vig levner en sparsom Plads til
en Træhytte eller Jordgamme med en lille grøn Plet omkring.
Efter et Par Timers Gang anløber vi Jupvik, et lidet
Handels-sted, der kun er mærkeligt derved, at det var her, at den franske
Polarexpedition i 1839 oprettede en Station for at udføre
Maalinger til Bestemmelse af Nordlysets Høide i Forbindelse med
Observationer i Bossekop; jeg har tidligere omtalt, at disse
Maalinger ikke gav noget Resultat, og at de franske Forskere fandt
Aarsagen hertil i begge Stationers for ringe indbyrdes Afstand i
Forhold til Nordlysets Høide over Jordoverfladen.

Vi anløber forskjellige andre Stoppesteder af lignende Art,
det ene omtrent som det andet, det ene omtrent lige saa
interesseløst som det andet. Et Par Smaahuse paa Stranden, og en
Baad med en Mand, der ror ud og modtager og afleverer Gods
— del er det hele. Undertiden er der to Huse, undertiden tre,
undertiden er der Gods til Manden, undertiden ikke, undertiden
har han noget at aflevere, undertiden intet, undertiden baade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0511.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free