- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
501

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

49(j FRA ALTEN TIL HAMMERFEST.



men ogsaa Strømmen gik i en for os ugunstig Retning. I et
forholdsvis saa trangt Sund som Altenfjorden og dens snævre
Sidegrene foraarsager nemlig Havvandets Ebbe og Flod en betydelig
Strøm, som altid er besværlig og stundom umulig at modarbeide
for en Ro- eller Seilbaad. Ofte kan man hjælpe sig ved at ro
ganske tæl; inde ved Land, hvor Strømmen inde i Bugterne
sædvanlig gaar i stik modsat Retning, paa Grund af at
Hovedstrømmen trykkes tilbage af de fremspringende Næs; men paa denne
Maade forlænges selvfølgelig Veien ganske overordentlig. Vi
ventede paa, at Strømmen skulde vende og Vinden følge dens
Exempel; Strømmen var meget velvillig og vendte sig et Par Gange,
men Vinden var stivsindet og vilde ikke føie sig efter vore Ønsker.
Da vi endelig havde bestemt os til at tage af Sted, kunde vi ikke
faa Folk, der vilde ro os. Heldigvis ankom der den anden Dags
Eftermiddag en Baad til Handelsstedet. Dens Besætning, to Brødre,
1G og 12 Aar gamle, var villig til at ro os i hvert Fald et Stykke
af Veien. Kl. 7 forlod vi det gjæstfrie Komagfjord.

Gutterne roede med alle de Kræfter, de havde, men da det
ikke var mange, var de snart opbrugte, og da vi kom ud i selve
Hovedfjorden, hvor Vinden blæste stik imod os, kom vi ikke
mange Tommer frem for hvert Aaretag. En lille Stund efter var
den yngste af vore to Navigatører aldeles opslidt, og da Baaden
som Følge deraf viste en betænkelig og stedse voksende
Tilbøie-lighed til at gaa tilbage i Stedet for fremad, tog Lensmanden
hans Aarer og forsøgte med sine kraftige Muskler at blive
Vindens Overmand. Det lykkedes ogsaa, men rigtignok kun paa den
Maade, at vi var -4 Timer om at tilbagelægge den halve Mil
mellem de to Næs: Korsklub og Kors næ s. Det var nu blevet
Midnat, og vi maatte være glade ved, at der paa Korsnæs boede
en Handelsmand, hos hvem vi maaske kimde finde Husly; thi at
forsøge paa at komme længere frem vilde være meningsløst.
Døren i Handelsmandens lille Hus var ikke aflaaset, og
Lensmanden, der kjendte lidt til Familien, gik først ind for at undersøge,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0525.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free