- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
503

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

49(j FRA ALTEN TIL HAMMERFEST.



til at stikke Forstavnen ned under Vandet, eller den for en
saadan Indretning temmelig uheldige Egenskab ved hvert stærkere
Vindstød at lægge sig paa Siden med tydelige Hensigter om næste
Gang at ville vende sig helt omkring. Vi maatte altsaa atter i
Land ved Jokke luft for at faa en større Baad og en tredie Mand.
Vi flk begge Dele og drog videre.

Jeg er en stor Kujon i Seilbaad. Jeg havde hellere
forbleven i Korsnæs, selv med Fare for at forblive der Resten af
mit Liv, end reist med Seilbaad til Talvik. Men jeg tog med,
for at ikke de andre skulde mærke, hvor stor Kujon jeg var.
Hver Gang den ene Bæling af dette Mordinstrument, som man
kalder Seilbaad, nærmer sig Vandet, maa jeg uvilkaarlig flytte
mig over paa den anden Side, og det er mig en medfødt
Umulighed at lade være at klamre mig fast til Baaden, skjønt jeg
selv hver Gang indser det latterlig unyttige deri. Jeg spurgte
Lensmanden om, hvorledes man skulde bære sig ad. hvis Baaden
kæntrede, hvad den sikkert flere Gange vilde have gjort, hvis ikke
Seilet i Tide var bleven slappet. Han svarede, at det var ganske
simpelt: man skulde biot sætte sig til at ride paa Kjølen.
Visselig et meget let Kunststykke for en, der ikke kan svømme bedre
end en Ambolt! Naar jeg saa endnu fortæller Dem, at vi først
om Aftenen naaede Talvik, at det var bidende koldt, og at vi
hverken havde Mad eller Drikke hos os — ak, hvor mange Gange
løb Tænderne ikke i Vand, naar vi tænkte paa Gaarsdagens
Gaasesteg i Komagfjord! — vil De forstaa, at jeg har tilbragt
behageligere Dage end denne.

Grunden til, at denne Reise varede saa længe, var Veirets
høist lunefulde, omskiftende Karakter. Snart var det Stille, snart
blæste der stiv Kuling; snart havde vi Vinden paa Siden, snart
imod os. Det ene Øieblik foer vi af Sted som et Lokomotiv,
med Seilet næsten nede ved Vandet, det næste maatte vi krydse
frem og tilbage uden at komme vort Maal et Skridt nærmere:
lidt efter hang Seilet og blaffede og maatte tages ned med Ma-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0527.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free