- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
505

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

/

49(j FRA ALTEN TIL HAMMERFEST.

andre store og pyntelige — det er det venlige Billede, hvorunder
Talvik præsenterer sig for den Fremmede. Den forholdsvis
betydelige Bebyggelse og hele Landskabets Præg i øvrigt gjør, at
dette Sted langt mere minder om Sogn og Hardanger end om
Finmarken. Vandrer man et lille Stykke op ad de kratbevoksede
Skraaninger, kommer man til den smukke og store, af frodig
Løvskov omgivne Sø Storvandet, der har sit Udløb i Fjorden
gjennem en lille Elv, som brusende og larmende haster af Sted i
sit dybe Leie og hist og her danner en lille kvik Fos. Staa her
paa en af de tæt bevoksede, høie Skrænter en smuk og stille
Formiddag, ene med den ensomme og store Natur, medens
Smaa-fuglene kvidrer i Krattet, medens Elven skummende iler af Sted
der nede, medens Øiet dvæler ved den fængslende Udsigt ud over
den stille Fjord og Fjældene hinsides den — da vil De let være
udsat for at kunne bilde Dem ind, at De ved et Trylleslag er
hensat til et af de henrivende Punkter i det skotske Høiland eller
Schweiz.

Noget høiere end Husenes Række ligger Kirken. Som De
paa Billedet ser, var den under Bygning, medens jeg opholdt mig
her. Dens Forgænger blev nemlig et Aars Tid tidligere paa
en voldsom Maade tvungen til at tage sig et Bad i Fjorden.
Under en af de frygtelige Orkaner, der den Gang hærgede
Finmarken, blev hele Kirken nemlig en Nat væltet omkuld og blæst
ud i Søen. To andre Kirker i Finmarken havde samme Nat den
samme Skæbne.

Lidt oven for Kirken ligger den store og hyggelige
Præstegaard, hvor jeg fandt en hjærtelig og gjæstfri Modtagelse hos de
unge Præstefolk. Jeg havde en ganske særlig Grund til at ønske
at tilbringe en Nat her. Det spøger nemlig i denne Bygning,
fortælles der, og ikke biot er dette et almindelig udbredt Rygte
blandt Befolkningen ved Altenfjorden, men jeg havde saamænd
hørt Paastanden bekræfte af Folk, der selv har oplevet saadanne
mystiske, nervespændende og haarreisende Hændelser i Præste-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0529.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free