- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
516

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

49(j

FRA ALTEN TIL HAMMERFEST.

den lysegrønne, spidst tilbagegaaende Hue mod Land, lige saa
kyndig i Seiladsens Kunstgreb som sin Ægtefælle. — Paa Byens
Brygger og ved Toldboden hersker endnu større Virksomhed.
Kjøbmænd løber travlt imellem hverandre, og har sjælden Tid
til mere end fem Minuters Samtale. De er altid beleirede af en
Flok Kunder. Hist nærmer sig en Busser og mønstrer med
Kjenderens dybsindige Miner et Bæveskind; her ryster
Nord-lændingen Kjøbmanden i Armen og beklager sig over, at Melet
ikke endnu er ham tilveiet, medens Sølappen beskeden venter i
Afstand med sin Hue i Haanden, indtil hine høiere Herrer er
expederede. Men Byens Kjøbmænd har en beundringsværdig
Virtuositet i at affærdige disse Folk og afslutte Forretninger med
dem. Erfaringen og den korte Sommertid har lært dem denne
Hurtighed. Derfor afgjøres Forretningerne i en Fart. Kjøb,
Salg, Kontrakter, som længere sydpaa er Timers, Dages og Ugers
Sag, afsluttes ofte i faa Minuter; thi Kjøbmanden ved, at.
Vinteren nærmer sig med rappe Fjed, og at den med sin kolde Aande
vil stivne Handelens livlige Maskineri. Men den lyse Aarstid er
kort. og Forretningernes Mængde saa stor, at Midnatssolen ikke
sjældent belyser det samme bevægede Handelsliv, som rører sig,
naar Solen om Dagen har naaet sin største Høide. For den
Reisende er det i høi Grad tiltalende at være Vidne til saa megen
Virksomhed og at betragte dette rastløse, bevægede Handelsliv, der
aldrig hviler, saa længe Solen oplyser Finmarkens Himmel og optør
Sneen paa dets Strandbredder. Det kan ikke sammenlignes med
noget sædvanligt Handelsrøre; det ligner en Bjærgstrøm, der
rastløs styrter frem, vei vidende, at den maa standse og stivne
for Vinterens Kulde."

I ældre Dage boede her ligesom paa de andre
Handelspladser ved Kysten kun en enkelt Kjøbmand, men i 1787
bestemte den danske Regering, at der paa dette Sted, ligesom
ved Vardø og Tromsø, skulde anlægges en Kjøbstad, der tilstodes
en Del Privilegier og Rettigheder. Efter denne Tid begyndte dels

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0540.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free