Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 22 FRA HAMMERFEST TIL DEX RUSSISKE GRÆNSE.
for at Kapellet kunde forblive russisk Besiddelse. Det skal
oprindelig være bygget i det 16de Aarhundrede af en Munk fra
Novgorod ved Navn Trifan, der var en af de første Missionærer
blandt Lapperne i disse Egne.
Da jeg havde stor Lyst til ogsaa fra denne Side af at
betræde det russiske Riges Grund, tog jeg med Glæde mod
Præstefolkenes Tilbud om at tage mig med paa deres Tilbagetur.
Konen ror Baaden. Konen synes i det hele taget at være
sin Mand, Præsten, langt overlegen i alle praktiske Gjøremaal.
Hun kan ogsaa tale taaleligt Norsk, medens Manden af dette
Sprog kun kjender høist 10 Ord. Desuagtet røber han en
ustyrlig Trang til at tale med mig, og naar de 10 Ord, som han for
øvrigt stadig forsyner med russiske Bøiningsendelser og russisk
Udtale, ikke slaar til, supplerer han med rene russiske Ord. Da
jeg ikke en Gang kjender eet, og langt mindre 10 russiske Ord.
støder vor Samtale derfor paa mange Vanskeligheder, som Konen
maa hjælpe os ud over. Præsten synes for Resten at være
Velvillie fra Top til Taa; han ler, hver Gang han siger noget, han
ler, naar jeg siger noget, og han ler dobbelt, naar vi endelig
kommer paa det rene med, hvad vi egentlig har ment.
Konen ror Baaden. Det er en af disse lange, smækre
Elve-baade. Der skal Dygtighed til at ro den; thi ikke alene gaar vi
mod Strømmen, men denne er paa sine Steder saa stærk og Elven
tillige saa lavvandet, at der skal stor Forsigtighed og Øvelse til.
for at Baaden ikke skal tørne mod en Sten eller vælte.
Nu passerer vi den russiske Grænse, og straks efter hæver
sig foran os op af den grønne, frodige Birkelund den skjønne nye
Kirke med sine lyse Mure, det grønne Tag og de straalende
Guld-stjærner paa Løgkuplernes Spids. Synet af denne prægtige og
saa idyllisk beliggende Bygning paa et Sted, hvor man kun skulde
vente at finde en øde og fattig Isørken, var lige saa overraskende
som alt andet, hvad jeg saa i det fortryllende Sydvaranger.
36*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
