Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En Undersøgelse om vore Forfædres geografiske
Forestillinger om de i Øst for dem beliggende Lande og de ældre
ethnografiske Forhold i disse Egne maa med Hensyn til Materien
nødvendigviis dele sig i to Hovedstykker: A) om de nuværende
russiske Landstrækninger, der indtil langt hen i Middelalderen
saaatsige vare Folkevandringernes fornemste Skueplads, og i
hvilke — derom er Alle enige, deres Hypotheser være forresten nok
saa forskjellige — ogsaa de nordiske Nationer i sin Tid maa have
haft deres Hjem; og B) om de sydligere, fornemmeligen til det
romerske Monarchi fordum henhørende Lande samt de øvrige
Egne i Asien, der kunne henregnes til den egentlige Oriens.
Behandlingsmaaden af disse to Hovedstykker bliver deri
forskjellig, at det ved det første ej alene gjælder at bestemme
Forholdene paa den Tid, da Sagaerne bleve forfattede, og vore
Forfædres Forestilling derom, men at det ogsaa er af den
yderste Interesse at betragte de ethnografiske Forholde noget
nøjere, at forfølge dem saa langt op i Tiden som muligt, og ved
Sammenhold af alle de øvrige sikkre historiske Data, der staa
til vor Tjeneste, at udfinde, hvorvidt vi i en fjærn Tidsalder
ogsaa kunne anvise vore Forfædre eller de med dem nøje
beslægtede Nationer Plads i den Vrimmel, der tumlede sig paa
hine uoverseelige Sletter; det andet Hovedstykke reducerer sig
til en blot og bar Paaviisning og Forklaren af de i den oldnord.
Literatur selv forekommende Yttringer, der have Hensyn til de
omspurgte Landes Geografi, og vidne om vore Forfædres mere
eller mindre rigtige Begreber i denne Henseende.
At Undersøgelsens første Hovedstykke bliver os i enhver
Henseende interessantest, følger ligefrem af Materien selv, men
det bliver os og saamegetmere indviklet og vanskeligt, som det
her gjælder at sammenholde de mest heterogene og allevegne
fra sammensankede Beviissteder for nogenlunde at udbringe et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>