Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
endog allerhelst ville forudsætte directe Reminiscentser og Sagn
om, at et Sted af dette Navn i sin Tid fandtes i hine østlige
Egne. Hvis man ellers, som Nogle have gjort, nærmere vil for
klare Navnet Glasisu eller Glæsis-velliru ved at sætte det i
Forbindelse med gler, Glas, Tacitus’s gleswm (hos ham bragt
om Rav) — en Forklaringsmaade, der endog har bragt Enkelte
til at tænke paa Bernsteenskysten ved Østersøen —• saa behø
ver man blot at erindre om de mange Saltsøer og Saltgrunde,
der bedække den i Syd og Sydøst sig udbredende Steppe; paa
disse Saltsøer og Saltgrunde danne der sig formelige Saltskor
per, hvis Udseende vistnok er ligesaa glasagtigt som Ravets. —
Den historiske Kjerne i det hele Sagn, saaledes som vi nær
mest see det opbevaret i Hervararsaga, torde vel maaskee være
den, at der, samtidigt med de Begivenheder, Sagaen omtaler,
vare, foruden gotiske Riger i det nuværende Polen og Preussen,
ogsaa paa den anden Side af Venderne eller Slaverne forskjel
lige nordiske, russiske eller roxolanske Riger, hvad man nu vil
kalde dem, af hvilke det østligste, der endog nød saadan An
seelse, at de øvrige derfra søgte Raad i vanskelige Anliggender,
endnu var at søge i de mellemste Volga-Egne og betegnedes
med det mythiske Navn Glæsisvellir eller Oddinsakr. Fordelin
gen af Nationerne fra Vest mod Øst bliver saaledes: Goter, Sla
ver, Gardarikes Mænd og Glæsisvellir^ Beboere, hvilke forresten
gjerne kunne og rimeligviis have være adskilte fra de vestlige
ved andre mellemkommende slaviske Stammer. Disse Nationers
Forholde synes at hentyde paa en Tidspunct temmelig nær ved
Christi Fødsel. — Heidrek kommer forresten fra Glæsisvellir til
Reidgotland aabenbart ad en stor Omvej og, som det lader, til
Søs. Gardarike kaldes aldeles ikke Naboland af Glæsisvellir.
Da den store Handelsvej mod Østen gik op ad Dvina ’og vel
ogsaa var den almindelige Route, ad hvilken de æventyrlystne
Nordboer trængte ind imod hine Egne; — man maa nemlig ikke
glemme, at det vestlige Rusland eller egentlige Gardarike var
skilt derfra ved Skove og Højder, den saakaldte Volok, der i
ældre Tider neppe overskredes, og som bragte Slaverne til at
kalde de østligere og nordligere Lande med det vague Collec
tivnavn Savolotshie — saa begriber man heel vel, hvorledes Jo
tunheimr og Glæsisvellir kunde komme til at røres sammen, thi
først maatte man jo passere det imaginaire Jøtunheim, inden
man naaede det sidste Sted. Og desudea kan der vel maaskee
i de gamle Kvad, paa hvilke Hervararsaga gmndedes, have væ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
