Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Appolinaris blandt flere Folk i Attilas Hær, som han opregner,
ogsaa nævner Chunos, hvilke Chuni han altsaa anseer forskjel
lige fra Hunerne selv, uden at man dog kan antage, at han her
har sigtet til Kvænerne (Sid. Apoll. Carm. 7, 320).
18. At udbrede os over de øvrige Folk, der hos Jornan
des nævnes i Forbindelse med Goterne i deres Bopæle ved
Dnjæpr, vedkommer her ikke vor Materie, da vi som Udgangs
punct for vore Undersøgelser holde og til de nordiske Kilders
Beretninger. Det eneste, som kunde staa tilbage at paapege,
er, hvorledes allerede paa Jornandes’s Tid de sydvestlige Sar
materstammer vare fremtraadte under deres eget velbekjendte
Navn Slaven er eller Slaver, og at disse samt andre slaviske
Stammer, hvoraf Venderne var den nordvestligste, boede ligefra
Østersøen til Donaumundingen og langt ind i det nuværende
Rusland, dog saaledes, at Letter eller Aister, som vi allerede
paa Ptolemæus’s Tid have fundet, indtoge Østersø-Landenes in
derste Krog. Jornandes kalder hele Slaverfolket med Fælles
navnet Vinider og deler det i de to Hovedfolk Slavener og
An te r, af hvilke hine boede fra Donaumundingerne lige til
Weichsel, disse fra Dniester til Dnjæpr (Cap. 5). Prokopios (om
den gotiske Krig 11. 15) fortæller, at Herulerne, der 512 droge
nordefter, østenfor Gepidernes Land fandt slaviske Folkeslag
lige indtil den Ørken eller de übeboede Egne, der adskilte dem
fra Varnerne, hvilke, som bekjendt, vare et nedertydskt Folk i
de nedre Elb-Egne. Nærmest Slaverne boede efter Prokop (111.
40) Anterne. Boede Roxolanerne eller de egentlige Russer paa
denne Tid nordenfor eller søndenfor Slaverne? Vistnok
nordenfor, eller rettere østenfor den store Hovedmasse af Sla
ver, som vi nys have omtalt, thi i Syden, ved det sorte Hav,
see vi deels Slaverne selv som Græco-Romernes Naboer hiin
sides Donau, deels nye turanske eller huniske Folkeslag, Bulga
rer, Uturgurer, Avarer o. fl. Og nordenfor Slaverne, nærmere
Østersøen, træffe vi og, som vi snart skulle see, hos nordiske
Forfattere de nordisktalende Beboere af Gardarike, altsaa Rus
serne eller Roxolanerne. At en anden Masse af Slaver
ogsaa maa have trængt ind i de indre Egne af Rusland, ved
Moskva, Vladimir osv., forandrer ikke de nys skildrede Forhold.
Hvad de lettiske Folkeslag angaar, maa det mærkes, at Cas
siodor (Varia V. 3) har opbevaret os et Brev fra Østgoternes
Theoderik til Hæsterne", hvoraf man seer, at disse havde
sendt ham et Gesandtskab og endeel Rav til Foræring. At disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
